Skatteministeren går til kamp mod sliksvindel
Foto: FT Gruppen. Colourbox
Colourbox
Minister: Man snyder statskassen for mange penge, når man køber illegal slik.
Det kan være lækkert med en skål slik om fredagen til en god film, eller når børnene skal se Disney Sjov.
Men den gode smag forsvinder hos skatteminister Karsten Lauritzen (V), hvis der er tale om slik, som illegalt er kommet ind i stuerne
Ifølge en undersøgelse fra Skat er illegal indførsel af chokolade og slik et stigende problem i Danmark, og det vil ministeren nu gøre noget ved.
Derfor indkalder han Folketingets partier for at få opbakning til tiltag, der skal dæmme op for svindlen.
- Når flere og flere vælger at bryde loven, snyder de ikke bare statskassen. De snyder også alle de virksomheder, der spiller efter reglerne.
- Undersøgelsens konklusioner flugter med de bekymringer, som branchen har udtrykt over for mig som skatteminister.
- Derfor vil jeg godt understrege, at jeg er klar til at handle, så vi får dæmmet op for problemet, siger skatteminister Karsten Lauritzen i en pressemeddelelse
.
Ifølge undersøgelsen bliver der årligt ulovligt indført og handlet med slik og chokolade for mange millioner kroner. Samtidig stiger antallet af forretninger, som forhandler illegalt importeret slik, chokolade og sukkervarer.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie