Skiløbere kan indtage løjper i fire sneklædte danske skove
Flere steder i landet er der nu mulighed for at stå på langrendsski på deciderede løjper. Arkiv. Foto: Polfoto/Gregers Tycho
Polfoto/Gregers Tycho
Flere steder i landet er der lavet spor til folk, der ønsker at køre langrend i weekenden og vinterferien.
Danskere med hang til sne og skiløb har nu mulighed for at tage på skitur flere steder i landet denne weekend og i den kommende vinterferie.
Naturstyrelsen oplyser, at der nu ligger nok sne til, at man har lavet deciderede langrendsløjper i fire skove.
Det drejer sig om Rold Skov i Himmerland, Almindingen på Bornholm samt Hareskoven og Dyrehaven ved København.
- Det er perfekt timing, at vi nu kan skyde vinterferien i gang med skiløb i skovene. Der er desværre ikke snegaranti over hele landet, og det er med at få spændt skiene, for sneen bliver ikke liggende for evigt, siger skovfoged Leif Kogsgård Lyndsø fra Naturstyrelsen i Himmerland i en pressemeddelelse.
Her er der blevet trukket et 16 kilometer langt spor i Rold Skov.
- Forholdene er rigtig gode i weekenden, og forhåbentlig bliver sneen liggende et godt stykke ind i næste uge, siger han.
Ifølge Naturstyrelsen er man klar til at lave flere løjper rundt om i landet i samarbejde med de lokale skiklubber.
I Dyrehaven har Københavns skiklub præpareret et spor på fire kilometer. I Hareskoven er der lavet cirka 26 kilometer løjper i Jonstrup Vang i den vestlige del af skoven.
Endelig er der 1,5 kilometer spor i Almindingen på Bornholm.
Ifølge DMI vil der være frostvejr de kommende tre-fire dage i det meste af landet.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie