En forsker fra Fødevareinstituttet har nemlig fundet ud af, at det er muligt at øge indholdet af D-vitamin i planter ved at behandle dem med UVB-lys.
- Undersøgelsen viser perspektivet i at bruge UVB-lys som metode til at øge mængden af D-vitamin i planter især om vinteren, hvor det kan være svært at få nok D-vitamin, siger adjunkt ved Fødevareinstituttet Rie Bak Jäpelt.
UVB-belyste blade fra den plantefamilie, hvor tomat og kartoffel hører hjemme, har 18-64 gange højere indhold af D-vitamin end planter, der ikke bliver behandlet med UVB-lys.
Dermed kan danskerne om vinteren få deres behov dækket gennem grøntsagerne.
Endnu er det kun bladene, der indeholder så store mængder. Derfor er hun ved at undersøge, om det også gælder frugterne.
- Viser det sig, at UVB-lys også kan øge mængden af D-vitamin i planternes frugter, har vi skabt en ny kilde til D-vitamin, som kan øge D-vitamin også i vinterhalvåret, siger Rie Bak Jäpelt.
Det er vigtigt, fordi danskerne i vinterhalvåret ikke får nok D-vitamin, da UVB-lys ikke kommer gennem ozonlaget fra oktober til marts. Opdagelsen giver altså mulighed for at høste kartofler i vinterperioden og sikre sig, at alle får dækket behovet for D-vitamin.
De UVB-belyste planter har groet i et minidrivhus, et såkaldt vækstkammer, som er et lukket system, hvor blandt andet sollys og temperaturer kan reguleres.
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro