Sygehuse vil ikke sende sms

Det bruges indenfor mange andre brancher, når folk skal mindes om en aftale, men de lokale sygehuse har ikke planer om at bruge sms-beskeder til at minde patienter om at møde op til aftaler.

En rapport fra Rambøll Management viser, at det koster sygehusene over 100 millioner kroner hvert år på landsplan, at patienter glemmer eller bare bliver væk fra deres aftaler. En del af problemet kunne måske løses ved at sende patienterne en sms på forhånd for at minde dem om aftalen, men det er der ingen planer om på sygehusene i det tidligere Storsrtøms Amt, oplyser TV2 Øst.

- Vi overvejer det stadig, men nye edb-systemer er på vej, og vi skal passe på med at indføre noget, der senere bliver nedlagt, siger Ole Mygind, der er sundhedsfaglig chef for sygehusene til DR P4 Sjælland.

Det skønnes ifølge TV2 Øst, at op imod 300 patienter glemte deres aftaler med sygehuset i første halvår af 2007.




Det bruges indenfor mange andre brancher, når folk skal mindes om en aftale, men de lokale sygehuse har ikke planer om at bruge sms-beskeder til at minde patienter om at møde op til aftaler.

Offentliggjort Sidst opdateret