Det sker efter weekendens flyveulykke på Flyvestation Skrydstrup, der kostede et menneske livet.
- Vi tager selvfølgelig situationen meget alvorligt, siger Maiken Wexø, som er kanalchef på TV2 Zulu.
- Det må gerne være spændende - og til tider meget spændende - at medvirke i TV2 Zulu-programmer, men det skal altid være sikkert, og vores deltagere skal føle sig trygge. Derfor udskyder vi beslutningen om den pågældende programserie indtil videre.
TV2 Zulu har udviklet på den nyskabende programserie kaldet "Top Dog" gennem længere tid, og kanalen håber, at programserien kan sættes i produktion på et senere tidspunkt.
TV2 Zulu har under udviklingen af programmet foretaget prøveoptagelser af flyvninger og træning i luften.
- Der har ikke på noget tidspunkt været tvivl om sikkerheden i projektet, men når der sker uheld af denne karakter, giver det anledning til at overveje timingen af programmerne, siger Maiken Wexø.
- I den nuværende situation er vi nødt til at undersøge sagen en ekstra gang og afvente myndighedernes konklusion. Vi går ikke på kompromis med sikkerheden, lyder begrundelsen fra kanalchefen.
Den 37-årige vordende brudgom, der lørdag blev dræbt på sin polterabend ved et flystyrt ved Skrydstrup, var ifølge broderen sammen med sin pilot i færd med at foretage et loop, da ulykken skete.
Havarikommissionen er i gang med at undersøge årsagen til ulykken. Her forventer man at have en foreløbig rapport i løbet af 30 dage, mens den endelige rapport vil tage flere måneder at udarbejde.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie