Vandrefestival med plads til hele familien
Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen
Arkivfoto: Anders Knudsen
I de kommende tre uger er der ingen undskyldninger for ikke at komme ud og gå en tur.
Fra i dag starter en Vandrefestival hvor både Lolland og Guldborgsund kommuner deltager.
Med i alt 13 forskellige ture både i weekender og på hverdagsaftner med afstande på mellem fire og 23 km og med varierende temaer, skulle alle kunne gå en tur mener Folkesundhedskonsulent Susanne Nicolaisen fra Lolland Kommune.
Motion er godt både for krop og sjæl og alle kan være med, siger hun. – Vi har så mange skønne steder i vores område. Her er en chance for at komme ud og opleve dem.
- Mange oplever, at man taler godt sammen, når man går i naturen. Og så findes der ikke ret mange andre motionsformer, der kan samle folk på tværs af generationer, som vandring kan. Så vi glæder os til at give både børn og voksne en god oplevelse med Vandrefestivalen, siger Susanne Nicolaisen.
På vandrefestival.dk kan man finde tider og steder for vandreturene, som i de fleste tilfælde er arrangeret sådan, at man udover gåturen for information om området.
Vandrefestival Sjælland, som afholdes for fjerde år i træk, er et samarbejde mellem kommunerne i Region Sjælland, Dansk Vandrelaug, Østdansk Turisme og Region Sjælland. Turene er udover af kommunerne arrangeret af mange forskellige, f.eks. museer, bylaug, hjerteforeningen, vandrelauget, grønne foreninger, turistbureauer med flere. De mange ture skyldes også lodsejeres velvillige indstilling til færdsel på deres ejendomme.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie