Veje blev lukket og toge aflyst efter voldsomt regnvejr

Offentliggjort Sidst opdateret

* Vand på vejen var årsag til, at Esbjergmotorvejen var spærret frem til lørdag formiddag.

* Også flere veje i og omkring Esbjerg var spærret dele af lørdag.

* En strækning af Spangsbjerg Møllevej i Esbjerg er også lukket, fordi vejen er undermineret. Det vil kræve genetablering, før den igen er farbar, lyder det fra politiet.

* En bro beliggende på Ålbæk Møllevej i Ålbæk er kollapset, og vejen her vil også være lukket i en længere periode.

* I Vejle var hele midtbyen spærret fredag aften og natten til lørdag på grund af store vandmasser i byen.

* Politiet frarådede borgere i Vejle al unødig udkørsel frem til lørdag morgen. Også i Esbjerg blev al unødig udkørsel frarådet i løbet af aftenen fredag.

* Der var 1000 adresser, der var uden strøm i Vejle fredag aften og lørdag nat. Først lørdag morgen meddelte forsyningsselskabet Trefor, at der igen var strøm til stort set alle adresser igen.

* DSB har indsat togbusser på strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg, som formentlig vil vare hele weekenden.

Kilder: DMI, DSB, Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.