Ældre borgere får alligevel ikke mulighed for at købe ekstra rengøring ved den kommunale hjemmehjælper.
I regeringsgrundlaget står ellers, at regeringen vil give kommunerne lov til at tilbyde tilkøbsydelser. Det kommer imidlertid ikke til at ske, fastslår økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).
- Der er sket en korrekturfejl, siger Margrethe Vestager til avisen Kommunen.
- Vi havde forskellige ting på bordet for at sige, hvordan kan vi give nogle bedre rammer for den kommunale opgaveløsning, og i den forbindelse diskuterede vi naturligvis også muligheden for tilkøb.
- Og så er det ærgerligt nok bare ikke blevet fanget i korrekturen, at det her med tilkøbsydelser ikke skulle være der, siger hun.
Kommunerne har i flere år kæmpet for muligheden for at tilbyde borgerne ekstra service mod betaling. Derfor skuffer udmeldingen Jan Trøjborg (S), der er formand for KL.
- Jeg vil sige, at jeg er glad for den tekst, der står i regeringsgrundlaget. Og jeg er ked af, at man tilsyneladende ikke vil eksperimentere med det.
- Jeg tror, at det er en nødvendig modernisering af den offentlige sektor, at vi kan give et tilbud ligesom private, siger han til avisen Kommunen.
I Ældre Sagen ærgrer man sig også.
- Vi synes, det er ærgerligt, at de dropper det, for vi ved, at der er ældre, som er interesserede i at købe flere ydelser end dem, som de får fra det offentlige, og så vil de gerne gøre det hos en, som de kender, siger souschef Jens Højgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie