De vestegnsborgmestre, som gennemtvang en stram udlændingepolitisk kurs hos Socialdemokraterne i 90'erne, håber nu på samme opbakning til en ny lempelig linje. Det nye fokus skal ifølge borgmestrene være på lighed, skriver dagbladet Information.
- Vi holder simpelthen helt op med at bruge ordet integration og vil fremover kun tale om medborgerskab, siger Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp.
- I 80'erne var det hovedopgaven at bremse familiesammenføringer. Ishøj, der var ved at blive bygget færdig, kunne ikke tage det pres, der opstod. Derfor krævede vi, at man skulle stramme de regler, der senere er blevet hele udlændingepolitikkens fundament.
- Vi håbede, at Socialdemokraterne ville indføre det. Men det turde de ikke, og da regeringsmagten skiftede i 2001, blev det i stedet noget af det første, Fogh-regeringen gjorde, siger Bjørstorp til Information.
I Rødovre Kommune er borgmester Erik Nielsen i dag mest optaget af at skabe lighed efter et årti med regler, som har øget uligheden.
- Mange indvandrere i anden og tredje generation er blevet det nye proletariat. Derfor er det vigtigste, man kan gøre, at skabe lighed. Både i forhold til uddannelse og lige muligheder, forklarer han til Information.
- Det mangler stadig, og jeg er enig i det om medborgerskabet, som handler om at løfte de dele af indvandrermiljøet, som desværre er overrepræsenterede i mange statistikker.
- Ligesom man fra 50'erne gjorde en indsats for at få uddannet arbejdernes børn bedre, skal man nu gøre samme øvelse, uanset om det handler om Muhammed eller Jensen, siger Erik Nielsen til Information.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie