Den Store Nordiske Rockerkrig
Flere anholdt i stor politiaktion i Nykøbing
Foto: En af adresserne, der blev foretaget ransagning på, var her hos Dr. Skin's Tatoo i Langgade i Nykøbing, hvor en hel deling politifolk sammen med medarbejdere fra SKAT var i aktion.
BILLEDSERIE OG VIDEO: Politiet og SKAT gennemfører netop nu en stor aktion mod flere adresser i Nykøbing. Der er foretaget anholdelser.
Politiet og SKAT er netop nu igang med en større aktion på flere adresser i Nykøbing. Et af stederne er Dr. Skins Tattoo/Piercing, Langgade 26 i Nykøbing. En anden af de adresser der er tale om er Pomonagade 2 i Nykøbing F., hvor politiet og SKAT også befinder sig og tilsyneladende foretager razzia.
- Der er en del aktivitet på adressen, hvor både politiet og folk fra SKAT befinder sig, fortæller folketidende.dks reporter fra stedet.Aktionen begyndte tilsyneladende ved ni-tiden, hvor en låsesmed hjalp to medarbejdere fra SKAT samt nogle civilklædte politifolk med at skaffe sig adgang til forretningen. Ingen af de tilstedeværende ønskede at udtale sig til folketidende.dk, men henviste i stedet til politikommissær Bent Ludvigsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.Han holder dog foreløbig kortene meget tæt til kroppen.
Jeg kan bekræfte, at vi i øjeblikket gennemfører en politiaktion mod flere adresser, men derudover kan jeg ikke oplyse mere
Bent Ludvigsen
Han vil heller ikke oplyse om baggrunden for politaktionen. Ifølge folketidende.dks oplysninger er der foretaget anholdelser.Noget kunne tyde på, at Dr. Skin's Tatoo var udgangspunktet for aktionen, for kort efter, at låsesmeden havde skaffet adgang, ankom to civilklædte hundeførere med to hunde, der muligvis er specialtrænede narkohunde.
Og cirka 10 minutter efter deres ankomst parkerede to af politiets gruppevogne, og så myldrede det ellers ud med cirka 30 betjente i Langgade. Efter en kort briefing forlod halvdelen af dem stedet igen i den ene gruppevogn - formentlig for at køre ud til andre adresser i byen og foretage lignende aktioner.
Gruppevognen blev sidst set på Havnepladsen, hvor den kørte i retning mod Brovejen, men præcis hvor de mange betjente skulle hen, vides ikke.
Den Store Nordiske Rockerkrig: kampen om magten
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet