DR-profilen Mette Bluhme Rieck (i midten, red.) er vært på konkurrencekonceptet "Danmarks næste designer", mens at Anja Camilla Alajdi og Søren Le Schmidt agerer både dommere og mentorer for de spirende designere. (PR-foto). Foto: Per Arnesen/DR/PR-foto/Free
Kjolekreatør Søren Le Schmidt og smykkedesigner Anja Camilla Alajdi, som har stylet kronprinsesse Mary, skal finde Danmarks næste designer i ny DR-konkurrence.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Tidligere har DR ledt efter Danmarks næste klassiker. Nu jagter public service-stationen Danmarks næste designer.
I det kommende konkurrenceprogram "Danmarks næste tøjdesigner" kæmper en række tøjdesignere om at blive morgendagens nye danske brand og få deres kollektion ud i butikkerne.
Det annoncerer DR i en pressemeddelelse.
Konkurrencen styres af smykkedesigner Anja Camilla Alajdi, som er kendt for at have stylet kronprinsesse Mary, og tøjdesigner Søren Le Schmidt, der blandt andet stod bag tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidts pink kjole, som hun bar til et arrangement i september i anledning dronning Margrethes regentjubilæum.
DR-profilen Mette Bluhme Rieck er vært på programmet, mens Anja Camilla Alajdi og Søren Le Schmidt agerer både dommere og mentorer for de spirende designere.
Annonce
Dommerne har valgt at sætte fokus på tøj, der har en bred appel. Det afspejler sig i de mange opgaver, som designerne skal sy uge efter uge, lyder det i pressemeddelelsen.
Designerspirene skal blandt andet skabe scenetøj til popsangerinden Saint Clara, og så gæster førnævnte Helle Thorning-Schmidt systuen og giver sit besyv med, når deltagerne skal lave tøj med et budskab.
Søren Le Schmidt stod bag dette skrud, som tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt bar til et arrangement i september i anledning dronningens regentjubilæum. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Programmet kulminerer med en finale, der afvikles som et modeshow. Langs catwalken sidder indkøbere fra nogle af landets største brands og butikker. Hvis de kan lide kollektionerne, er de klar til at investere i et designsamarbejde på stedet, lyder det.
"Danmarks næste tøjdesigner" får premiere på DRTV og DR1 i efteråret 2023.
/ritzau/
Anja Camilla Alajdi er kendt som kronprinsesse Marys stylist. Den modeinteresserede kronprinsesse ses her til åbningen af Global Fashion Summit i københavn i sommer. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie