Ankestyrelsen skal vurdere REFA-sag
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen/arkiv
Anders Knudsen/arkiv
OPDATERET: Ankestyrelsen går nu ind i sag om REFAs brug af den lokale reklamevirksomhed Pajor.
Det kommunale tilsyn går nu ind i sagen om REFAs brug af Pajor, som er den lokale reklamevirksomhed, der har lavet opgaver for det fælleskommunale affalds- og energiselskab for mere end fem millioner kroner siden 2016 blandt andet produktionen af ”Danmarks dyreste pap-julekalender”, skriver eb.dk.
I et brev til REFA skriver Ankestyrelsen, at de har modtaget to henvendelser om, at REFA ikke har overholdt loven om offentligt udbud, og at REFA skal komme med en redegørelse om sagen inden for fire uger, så Ankestyrelsen kan vurdere, om der er baggrund for at rejse en sag mod selskabet.
REFA er tidligere blevet beskyldt for at favorisere Pajor, og dermed ikke overholde loven om offentlig udbud.
Advokatfuldmægtig og ekspert i offentlig-udbud Laura Stadum har tidligere udtalt til eb.dk, at det er påkrævet, at man sikrer sig, at man har undersøgt markedet ved eksempelvis at indhente andre tilbud, når det handler om en ydelse til over en halv million kroner. Ellers er det i strid med den danske udbudslov.
- At REFA har handlet for så mange penge, uden at undersøge markedet er ikke i orden, siger Laura Stadum til eb.dk.
Ifølge eb.dk har REFA ikke ønsket at udtale sig om sagen, før Ankestyrelsen har afgjort sagen. Det samme gælder Kim Pajor, der er direktør for Pajor.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie