Apotek i Nykøbing eneste vagtapotek i Guldborgsund
Arkivfoto. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Nykøbing F Svane Apotek bliver på grund af nye regler eneste vagtapotek i Guldborgsund Kommune fra nytår.
Nye regler betyder, at åbningstiderne skifter på mange vagtapoteker, og regionens akutberedskab overtager ansvaret for adgangen til nødvendig medicin om natten fra nytår.
Samtidig bliver det ikke længere muligt at ringe på apotekets vagttelefon for at få udleveret medicin uden for de faste vagtåbningstider.
Det er Lægemiddelstyrelsen, der har udvalgt Nykøbing F Svane Apotek på Slotsbryggen til at varetage den nye vagtstruktur, og dermed bliver apoteket fra nytårsskiftet eneste vagtapotek i Guldborgsund Kommune, skriver Svane Apoteket i en pressemeddelelse.
Apotekets nye åbningstider bliver per 1. januar 2018 således: Alle hverdage mellem klokken 8 og 19, lørdage mellem klokken 8 og 14 og igen mellem 16 og 18. Søn- og helligdage har apoteket åben mellem klokken 10 og 13.
Lige nu er ansvaret for at have adgang til nødvendig medicin om natten i Nykøbing opdelt mellem byens to selvstændige apoteker, men fremadrettet bliver det kun på Svane Apoteket, at vagtforpligtigelsen ligger.
Den nye vagtordning er en udløber af apotekerloven fra 2015. Dengang besluttede et flertal i Folketinget, at der skal spares 17 millioner kroner på vagtordningen. Besparelsen betyder, at der fremover kun vil være et nationalt døgnåbent apotek, nemlig Steno Apotek i København.
Konkret betyder det, at den nuværende tilkaldeordning bortfalder pr. 1. januar 2018, og herefter er det ikke længere muligt at ringe på apotekets vagttelefon for at få udleveret medicin udenfor de faste vagtåbningstider.
Denne forpligtigelse er nu lagt i hænderne på regionens akutberedskab, som får ansvaret for adgangen til medicin ved eksempelvis akut opstået sygdom og andre behov, som ikke kan udsættes.
I Lolland Kommune varetages vagtordningen af Nakskov Løve Apotek.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie