HESTEHOVED: - Siden før sommerferien har jeg jævnligt nævnt overfor Lolland Kommunes projektchef og Nakskov 2030's direktør Tim Jeppesen, at de jernringe, der er lagt om den nye legeplads på Hestehoved, er farlige.
Det siger Per Kamper Hansen, der mener, at han bliver holdt hen med "at det skal vi nok kigge på," uden at der sker noget.
Der er lagt jernringe hele vejen rundt om hver af legepladserne.
Nogle steder er de dækket af fugtigt sand, men når sandet er tørt, blæser det væk, og jernet er synligt og farligt - meget farligt, mener Per Kamper Hansen, der tidligere har været ansat af Arbejdstilsynet og undervist kommuner, regioner og private virksomheder i sikkerhed.
Bekymrer sig for de legende
- Mit eget barnebarn er 22, så det er på vegne af andre legende børn på legepladsen, at jeg bekymrer mig. Jeg er på tur derude hver anden dag og har set et barn falde, og det gjorde mig ked af det, for barnet kunne lige så godt have ramt med hovedet på jernringen, fortæller Per Kamper Hansen.
Mit eget barnebarn er 22, så det er på vegne af andre legende børn på legepladsen, at jeg bekymrer mig. Jeg er på tur derude hver anden dag og har set et barn falde, og det gjorde mig ked af det, for barnet kunne lige så godt have ramt med hovedet på jernringen.
Per Kamper Hansen, tidligere ansat i Arbejdstilsynet
Han mener, at det er rimelig simpelt at sætte en gummikant ovenpå jernet.
Til Folketidende, som Per Kamper Hansen nu har henvendt sig til med sin bekymring, siger han, at han hos Nakskov 2030 har fået den bemærkning, at det et dem, der har etableret legepladserne, som skal ændre det.
Monstrum: - Ikke os
Hos Monstrum, som har specialbygget den nye legeplads med to sæler og en sildestime til Nakskov, siger kommunikationsmedarbejder Hannah Bretherton Hjorth - efter at have fået tilsendt et foto - at så vidt de kan se, er det ikke Monstrum, der har lavet metalkanterne. Det er heller ikke en del af deres kontrakt med Lolland Kommune.
På firmaets hjemmeside reklamerer Monstrum da også med, at alle deres legepladser lever op til de europæiske og amerikanske sikkerhedsstandarder for legepladser, og at flere af firmaets designere og håndværkere er uddannede legepladsinspektører.
Som led i at opnå det højeste niveau af sikkerhed samarbejder Monstrum også med Nordisk Legepladsinstitut, som er Europas førende institut indenfor legepladssikkerhed, risikovurdering, rådgivning og certificering.
- Skal rettes, hvis det er forkert
Til spørgsmålet om, hvem der har lavet metalkanterne, siger Nakskov 2030's direktør, Tim Jeppesen, at det vist var dem, der også lavede det nye trædække på Hestehoved, Byggefirmaet Sv. Iversen fra Nakskov.
- Men hvis det er lavet forkert, skal vi have samlet op på det, og hvis det ikke er lavet ordentligt, får vi det rettet, siger Tim Jeppesen til Folketidende.
Folketidende kan ikke træffe Lolland Kommunes legepladsinspektør, Helle Kjørup Nielsen, for at høre hendes vurdering af metalkanterne om den nye legeplads, da hun holder ferie.
Jernkanten er blottet flere steder på legepladserne. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Per Kamper Hansen, der har været ansat af Arbejdstilsynet og undervist i sikkerhed, siger, at kanterne er meget farlige. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Hjerteskærende fund i Idestrup: Tre killinger efterladt
Plejefar kaldt skyldig: - Jeg er rystet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst