BRÆNDENDE KLINKER: SELSKAB LUKKER FOR VARMEN
Sakskøbing Fjernvarme vil mandagen igennem lokalisere, i hvilket hus et vandrør er gået i stykker.
Sakskøbing Fjernvarme har konstateret, at det har et højt vandbrug. Men fjernvarmeselskabet ved endnu ikke, hvilket hus der lige nu brænder vand af.
Det kan være farligt, hvis du har gulvvarme i huset.
- Man vil typisk opdage, at der er et eller andet område, hvor der bare er megavarmt, fortæller Lynge Buchleitner, der er driftsleder hos Sakskøbing Fjernvarme.
Meget varme gulve er driftslederens "største frygt."
- Normal gulvvarme vil jo køre med 40 grader. Det er jo sådan en rar temperatur at gå rundt på. Men nu vil klinkerne pludselig blive op imod 60 grader.
Lokalisering
Sakskøbing Fjernvarme er gået i gang med at lokalisere, hvilket hus vandet lækker fra.
- Her til middag går vi i gang med at lukke for varmen i visse områder, fortæller Lynge Buchleitner.
Fjernvarmeanlægget finkæmmer Sakskøbing by i løbet af mandagen for at finde frem til, hvilket hus der er årsagen til det høje vandforbrug.
Hvis det lukker for varmen et sted, og det så betyder, at det høje vandforbrug bliver lavere, har fjernvarmeselskabet fundet frem til det rigtige hus.
En termografibil vil med et særligt varmesøgende kamera også køre med og skyde ind på husene for at hjælpe med at lokalisere det rigtige hus.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie