CYKLISTFORBUND SÆTTER SPOT PÅ TRAFIKSIKKERHED

Der er fokus på trafiksikkerhed, når Cyklistforbundet i Guldborgsund mandag inviterer til offentligt møde. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix 2018

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING: Når Cyklistforbundet i Guldborgsund mandag 7. november klokken 19 holder offentligt møde, vil der være fokus på trafik og trafiksikkerhed.

Med til mødet kommer Milad Rajabi, der sidder i byrådet for Guldborgsundlisten og er formand for Trafiksikkerhedsrådet i Guldborgsund Kommune.

Han vil fortælle om rådets arbejde i 2022 og i de kommende år, og så får tilhørerne mulighed for at stille spørgsmål.

Det offentlige møde holdes i Friserhuset, Frisegade 25 i Nykøbing fra klokken 19 på mandag.