DMI advarer: Snestorm på vej til Lolland-Falster
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Lolland-Falster bliver ramt af en reel snestorm, der kan vare langt over et døgn, advarer DMI. Der ventes op til 25 centimeter sne.
Medmindre man absolut er tvunget til at bevæge sig udenfor i morgen tirsdag og onsdag frem til midt på eftermiddagen, er det nok en god idé at blive hjemme i varmen.
DMI har mandag formiddag udsendt et regulært varsel om snestorm, som gælder for hele Lolland-Falster samt Vordingborg Kommune.
Varslet er et såkaldt kategori 2-varsel om "farligt vejr", som er det næsthøjeste niveau på DMIs varslingsskala.
DMI oplyser, at man forventer frisk vind til kuling fra nordøst og samtidig snefald. Der kan i perioder falde mellem 10 og 15 centimeter sne på blot seks timer, og set over hele varslingsperioden, som går fra tirsdag klokken 6 til onsdag klokken 15, ventes der at falde mellem 15 og 25 centimeter sne.
Det betyder, at vi risikerer at stå i en situation, der medfører hurtig lukning af udsatte veje på grund af fygning, samt drivedannelser, nedsat sigtbarhed og risiko for standsning af kollektiv trafik.
Ifølge den norske vejrtjeneste yr.no skulle snevejret begynde allerede i løbet af natten til tirsdag og måske fortsætte helt frem til ved 17-tiden onsdag. På Lolland skulle der i løbet af dagtimerne tirsdag være en længere periode uden snefald, men det begynder så igen sidst på eftermiddagen, ifølge de norske prognoser.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie