ET HØJTRYK FRA TYSKLAND GIVER DAGE MED STABILT VEJR
Den kommende uge byder på ustadigt efterårsvejr med både sol, skyer, regn og perioder med blæst. (Arkivfoto)
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En højtryksryg fra Tyskland sørger for stabilt vejr midt i en uge, der ellers byder på mange skyer og regn
Vi går en ustadig uge i møde med både sol, skyer, regn og perioder med blæst. Temperaturmæssigt bliver det en mild uge med mellem 12 og 15 grader om dagen og mellem 6 og 11 grader om natten.
Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Martin Lindberg tidligt mandag morgen.
- Det bliver typisk efterårsvejr med ustadigt og skiftende vejr. I dag starter vi med sol, men så nærmer der sig en front, og i løbet af eftermiddagen og aftenen kommer der regn vest fra, siger meteorologen.
- Det bliver også ret blæsende med en let til frisk vind fra syd, som drejer over i vest, tilføjer han.
Temperaturmæssigt kommer alle ugens dage til at minde meget om hinanden. Det bliver mildt vejr med dagtemperaturer på mellem 12 og 15 grader
Tirsdag og onsdag bliver det ifølge Martin Lindberg mere stabilt vejr.
- Her passerer en højtryksryg ind over landet fra Tyskland, og vinden aftager. Samtidig holder det mest tørt. Der kan komme lidt regn hist og her, men det bliver mest tørt og ret skyet og med mulighed for at se solen i perioder, siger han.
Torsdag burde det også holde mest tørt.
- Der kan komme lidt regn i Jylland, men ellers bliver det tørt, og efterhånden kan der også komme lidt sol, siger Martin Lindberg.
Fredag sker der igen et skifte, for her kommer en koldfront ind fra vest.
- Dagen begynder med tørvejr og nogen sol i de østlige dele af landet, men så kommer der altså denne her front med regn ind og passerer i løbet af eftermiddagen, siger han.
Det betyder ifølge meteorologen, at det fra fredag og resten af ugen bliver ustadigt vejr med blæst, regn og byger.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie