Fem entreprenører valgt til ombygning af stationer
Grafik af ombygning af Eskildstrup Station. Kilde: Banedanmark.
I forbindelse med opgraderingen af en række stationer på den kommende Ringsted-Femern Bane, har Banedanmark nu udset sig fem firmaer til jobbet.
Fornyelsen af stationer på strækningen mellem Ringsted og Nykøbing F. er nu nået et skridt videre, hvor Banedanmark har valgt fem entreprenørfirmaer, som kan få lov til at komme med bud til opgraderingen af de seks stationer.
De valgte firmaer er MT Højgaard A/S, Barslund A/S, Aarsleff Rail A/S, HABAU Hoch- und Tiefbaugesellschaft m.b.H og M.J. Eriksson A/S.
- Det er fem meget kvalificerede tilbudsgivere med stor erfaring fra lignende projekter, og jeg glæder mig til den videre proces, siger Jens Ole Kaslund, projektdirektør for Ringsted-Femern Banen i Banedanmark.
Projektet indeholder blandt andet omfattende perronarbejde på Glumsø, Lundby, Vordingborg, Nr. Alslev, Eskildstrup og Nykøbing Falster station. Det indebærer også arbejde på fodgængerbroer, elevatorer og afskærmning mode kørestrøm.
Arbejdet forventes at gå i gang i efteråret 2018 og forventes afsluttet ved årsskiftet 2021/22. Arbejdet skulle gerne resultere i, at det i fremtiden ville være muligt at rejse fra Nykøbing F til København på 1 time, mod rejsetiden på 1 time og 34 minutter i dag.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie