Flytter patienter til Syddanmark
- Vores patienter kommer i trygge hænder på de syddanske medicinske afdelinger, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S), Region Sjælland. Foto: David Arnholm
David Arnholm
Region Syddanmark tager sig nu af medicinske patienter fra covid-pressede Region Sjælland.
Region Sjælland har lavet en aftale med Region Syddanmark, som dækker Sønderjylland og Fyn om, at Region Syddanmark stiller op til 15 sengepladser til medicinske patienter til rådighed.
Patienterne vil fortrinsvis komme fra Vestsjælland. Desuden er Region Syddanmark klar til at modtage enkelte sjællandske patienter, der kræver indlæggelse på en intensiv afdeling, hvis behovet opstår, skriver region Sjælland i en pressemeddelelse.
- Vores patienter kommer i trygge hænder på de syddanske medicinske afdelinger, siger regionsrådsformand Heino Knudsen, Region Sjælland.
- Jeg er glad for, at Region Syddanmark kan aflaste vores sygehuse, hvor vi i høj grad er nødt til at samle kræfterne om de mange covid-ramte patienter. Jeg er godt klar over, at det kan føles langt væk for de berørte patienter, men jeg håber, at patienter og pårørende har forståelse for den helt ekstraordinære situation, siger Heino Knudsen.
Region Syddanmark bistår i forvejen Region Sjælland med operationer af især kræftpatienter.
- Vi står i en helt ekstraordinær situation, der udfordrer os alle, og derfor skal vi naturligvis hjælpe hinanden på tværs af regionsgrænserne, når det er muligt. Der er også i Region Syddanmark et stort tryk på sygehusene, men vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe de regioner, der er hårdest ramt af corona-pandemien, siger regionsrådsformand Stephanie Lose, Region Syddanmark.
Region Sjælland har i forvejen indgået aftaler med Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund og med de 17 lokale kommuner om at stille sengepladser og plejepersonale til medicinske patienter til rådighed. Regionens beredskabsplan åbner også mulighed for at indgå aftaler om assistance fra Sclerosehospitalet i Haslev og Sano i Skælskør.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie