Håndværks-tradition holdt i hævd på Celf

Det er ikke mange nye tækkemænd, som udklækkes om året. Håndværket lever en overset tilværelse, men det kan stadig fascinere. Som forleden på Celf på Kringelborgallé, hvor en smagsprøve på tækkefaget fandt sted.

-Der var fin interesse for arrangementet. Nogle fandt ud af, hvad tækkefaget er. Kun få viste, at uddannelsen overhovedet fandtes, siger Hjalte Hundevadt, som var arrangementets initiativtager.

Uddannelsen findes i dag kun på Den Jyske Haandværkerskole i Hadsten, hvor den blev startet op i 2000. Der uddannes ikke mange tækkemænd. Topscoreren var midt i 00’erne, hvor der et år blev uddannet 12 nye.

Niche-størrelsen hænger naturligvis sammen med, at efterspørgsel på tækkemænd i Danmark er ikke overvældende. Men det forholder sig anderledes andre steder, fortæller Hjalte Hundevadt.

-I Holland er der brug for mange flere tækkere end i Danmark. En regelændring i Holland betød, at antallet af m2 stråtag, blev fordoblet på 5 år. Faktisk løb de tør for strå, så i Holland kan man i dag se en del stråtækte tage af plastik rør.

Elevvejleder for bygge- og anlægs-uddannelser på Celf på Kringelborgallé, Per Jensen, glæder sig over initiativet.

-Vi har det godt med, at nogle elever tager initiativer af den slags. Det er kun godt. Vi lærer også noget, siger han.

Tækkemandsuddannelsen vil næppe nogensinde blive udbudt på Celf, ligesom en række andre mindre studieretninger. Men Per Jensen fortæller, at han på Celf af og til oplever interesse for de smalle fag.

-Vi kan godt mærke en afsmitning, fra det som vises på TV. En overgang ville mange være konditorer eller kokken. Et program som ”Bonderøven” smitter helt sikkert også af, fortæller han.