Movias direktør Dorthe Nøhr og formand for teknikudvalget i Lolland Kommune, Leif Utermöhl klippede den grønne snor og markerede dermed indvielsen af kommunens to nye elbusser. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Søndag kunne nysgerrige borgere få den første prøvetur med nye elbusser.
Benedicte LorenzenBenedicteLorenzen
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV Egentlig ligner Lolland Kommunes to nye elbusser noget, man har set før. De er gule udenpå og blå indeni. Da elbussen søndag trillede ud på sin første prøvetur med nysgerrige lollændere om bord, gik den første forskel dog snart op for passagererne. Nemlig lyden.
Pludselig kunne man nu høre, hvad der blev sagt i bussen. Dieselbussernes larmene brummen er nemlig erstattet af elbussens 12 batteripakker, der gør den tyst som en leopard.
Søndag kunne lollikker få den første prøvetur med elbussen, der officielt kører fra 27. juni. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Den grønne energi i brug
En af de glade passagerer i bussen var Leif Utermöhl, der er formand for teknisk udvalg i Lolland Kommune:
- Det er super dejligt, at vi nu har fået de her to elbusser, for bussens batterier er med til at anvende noget af den grønne energi, vi har hernede. Det er virkelig et fremskridt, at vi anvender den grønne energi til at lave fossilfri transport af vores borgere, fortalte han.
Annonce
En anden, der også er tilfreds, er chauffør Hans Hoffmann, der er daglig leder for busoperatøren Kruse Busser i Nakskov:
- I de gamle dieselbusser er der de her rystelser, som er væk i elbusserne. Støjmæssigt er elbusserne også mere behagelige at køre i. Dem må der gerne komme flere af, konstaterer han.
Elbusserne
Fra 27. juni omstilles buslinjerne 711 og 714 til elbusser. Samtidig overgår en lang række af Lolland Kommunes øvrige buslinjer til fossilfri drift, hvor busserne anvender HVO-biodiesel. Omstillingen til elbusser og HVO-biodiesel reducerer kommunens CO2-udledning med 1.200 tons om året. Med den nye grønne omstilling af Lollands busdrift bliver 98 procent af kommunens busser fossilfri. Heraf er otte procent af busserne også emissionsfri. De 12 meter lange elbusser er produceret af den kinesiske virksomhed Yutong, som er en af de førende på markedet. Busserne er udstyret med 422 kilowatt kørebatteri, der vejer 2.600 kilo. Det er fordelt på 12 batteripakker, hvoraf syv sidder på taget, og fem sidder i bagenden.
. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Et grønt skridt på vejen
Når kalenderen søndag skriver 27. juni, indgår de to elbusser officielt i kommunens busdrift på linjerne 711 og 714. De øvrige busser får også et grønt rygklap, da 98 procent overgår fra diesel til fossilfri drift.
Samlet betyder det, at Lolland Kommune årligt sænker sin CO2-udledning med 1.200 tons. Og det vakte glæde blandt flere af de fremmødte prøvepassagerer på Nakskov Station:
- Jeg synes, det er rigtig fint, at der nu kommer til at køre elbusser, fordi så kommer der ikke så meget benzinos ud i naturen. De larmer også mindre, og det er rigtig rart, for jeg tager bussen hver evig eneste dag, så nu kan man bedre høre, hvad andre siger, fortalte Natascha Gry Larsen, der havde taget turen fra Rødby.
. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Snoren er klippet
Til at klippe den grønne snor fik Leif Utermöhl hjælp fra Movias direktør Dorthe Nøhr, der fortæller, at Lollands to ny elbusser et vigtigt skridt på vejen mod trafikselskabets storstilede grønne planer:
- Det er busselskabet Kruse, der har busdriften her på Lolland. Det er også dem, der ejer elbusserne. I Movia har vi lavet en mobilitetsplan, der siger, at halvdelen af vores busser skal køre på el frem mod 2030, så derfor er det også herligt at kunne indvie to mere på Lolland i dag, siger hun.
Seneste artikler
Festivalleder: - Vi er dér, hvor vi skal være
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Der var sommerfugle i maven før historisk broløb
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Næsgaard-elever løber med i stor stil: - Broløbet er once-in-a-lifetime
Mest læste artikler
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Kronprinsen til stor brofest
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Kronprinsen på broen