Jubel på Falster: Peter er Danmarks bedste lærling
20-årige Peter True fra Øster Kippinge kan kalde sig for Danmarks bedste lærling inden for faget landbrugsmaskinmekaniker. Foto: Denny Michael Jakobsen
Denny Michael Jakobsen
På dyrskuet vandt 20-årige Peter True, som er lærling hos Karl Mertz A/S, konkurrencen om at blive Danmarks bedste inden for faget landbrugsmaskinmekaniker.
ROSKILDE/HORREBY: På gårdspladsen ved maskinudstillingen på Roskilde Dyrskue blev hen over weekenden afviklet danmarksmesterskaber for lærlinge i faget landbrugsmaskinmekaniker.
Og det blev 20-årige Peter True fra Øster Kippinge på Falster, som søndag kunne bestige øverste trin på præmiepodiet, hvor han fik overrakt pokal og diplom for at have vundet konkurrencen foran sine tre medkombattanter.
- Jeg er vældig stolt og glad. Det åbner nok nogle muligheder, at man har vist, at man kan et eller andet, lyder det beskedent fra Peter True.
Han er lærling hos Karl Mertz A/S i Horreby på Falster. Hos den lokale maskinhandler er direktør Anders Hansen stolt over sin lærling.
- Han har gjort det godt, og det har han gjort i lang tid, så vi vidste godt, at han havde en god chance for at vinde. Han er født og opvokset med maskiner. Det er en stjerne, vi har i ham, siger Anders Hansen.
Det er en stjerne, vi har i ham.
Anders Hansen, direktør, Karl Mertz A/S
I konkurrencen skulle de fire lærlinge fejlsøge og skrue på fire forskellige maskiner; en gigantisk roeoptager, en traktor, en rundballepresser og en minilæsser.
Skruer og skærme
En landbrugsmaskinmekaniker anno 2023 skal ikke kun være god til at skrue på maskiner, fordi moderne landbrugsmaskiner er fyldt med computerstyrede dele og software, så lærlingene skal både kunne mestre mekanik og elektronik.
- Men det, jeg bedst kan lide, er at skrue på store maskiner. Jeg er nok lidt præget hjemmefra, for min far er også landbrugsmaskinemekaniker, siger Peter True.
Han skal være lærling 3,5 år hos Karl Mertz og skal til svendeprøve til december.
- Vi vil selvfølgelig gerne beholde ham, når han er udlært, ligesom vi vil med alle gode lærlinge, vi uddanner, for vi mangler folk, siger Anders Hansen.
Selv vil Peter True også gerne blive hos Karl Mertz, måske med en lille afstikker til udlandet undervejs for at skrue på maskiner hos nogle af Karls Mertz’ samarbejdspartnere.
Inden da skal de dog i Horreby-afdelingen fejre Peter True.
- Teamet i Horreby har også en andel i det på grund af deres måde at lære fra sig på, siger Anders Hansen.
Seneste artikler
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Først Norge, så Brabrand: Nykøbing går efter en dobbelt jubelweekend
Snart løfter vi sløret!
Det er ikke bare fine middage, flotte biler og et liv i luksus
Han mødte verdens mest magtfulde – men én drøm om Lolland faldt til jorden
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet