Kommune vil gøre sig lækker for lægerne
Foto: Polfoto, arkivfoto
Polfoto, arkivfoto
Forsøg på at tiltrække praktiserende læger til Guldborgsund Kommune.
De praktiserende læger i Guldborgsund Kommune oplever kommunen som en ligeværdig samarbejdspartner med fælles interesser. Til gengæld er de godt sure på Region Sjælland.
Det fremgår af en ny rapport, som Guldborgsund Kommunes sundhedsafdeling har lavet for at grave efter nye måder at tiltrække læger i fremtiden.
Rapporten er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens 36 praktiserende læger og 14 uddannelseslæger. Dog har kun knapt en tredjedel af lægerne afsat tid til at bidrage med deres svar.
Nu skal Guldborgsund Kommune bruge rapporten som afsæt til at gøre sig lækker overfor yngre læger, der gerne skal få lyst til at flytte til kommunen. Så antallet af “spørgelsespatienter” uden egen læge kan holdes nede, når mange af lægernes ældre kolleger går på pension i løbet af få år.
Lægerne har flere konkrete ønsker til kommunen. Et af dem er et kombineret sundhedscenter og lægecenter, der kan sikre et tæt samarbejde mellem kommunen og de praktiserende læger. De vil gerne leje sig ind i sådan et hus og dermed udgå at sætte sig i store udgifter, når de skal lave en praksis.
Social- og sundhedsudvalget i Guldborgsund Kommune får på sit møde i dag forelagt rapporten, men formand Edvard Traberg (G) siger allerede nu, at han hæfter sig ved tendensen til et bedre samarbejdsklima med lægerne.
- Det er ingen hemmelighed, at vi tidligere har haft problemer med at få kommunikeret vores ønsker overfor de praktiserende læger. Men der er nye tider, fornemmer jeg. Der er en langt bedre dialog imellem os nu, og det har vi også med den nye ledelse på Nykøbing Sygehus, som jo er det tredje ben i trekantssamarbejdet i sundhedvæsenet, siger Edvard Traberg.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie