Lærerne på Lollands folkeskoler vil meget gerne indgå en lokalaftale med Lolland Kommune om deres arbejdsforhold. Det forsikrer formanden for Lolland Falsters Lærerforening Henrik Hansen.
Blandt andre de konservative i Lolland Byråd ønsker en sådan lokalaftale for at slippe for at skulle indrette bekostelige arbejdspladser til lærere og skolepædagoger som følge af folkeskolereformen.
Reformen dikterer, at lærerne skal bruge flere timer på skolen, og de skal derfor også kunne forberede sig på skolen - mod tidligere derhjemme.
Henrik Hansen: - Som det ser ud nu, ønsker kommunen fast tilstedeværelse, og det kræver arbejdsplads på skolen. Hvis de ikke skal etableres, skal der indgås en lokal aftale.
- Men hvis vi skal indgå en lokalaftale, skal andre opgaver fjernes, så lærerne får forbedringer i forhold til loven om folkeskolereformen. Jeg har læst i et referat, at Lolland Byråd forventer, at lærerne skal undervise to lektioner mere om ugen, når reformen træder i kraft.
- Og med de krav, der er til mere undervisning, ser det mere end svært ud, hvis lærerne skal undvære arbejdspladser på skolerne. Men vi vil gerne forhandle.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie