Ledige i aktivering kan fortsat få befordringshjælp
Selv om der har været en lovændring på aktiveringsområdet, hvor ledige i aktivering ikke længere har krav på befordringsgodtgørelse, vil det ikke få betydning for de ledige i Lolland Kommune. De vil nemlig fortsat få godtgørelse for transporten fra deres hjem til aktiveringsstedet. Det har et enigt arbejdsmarkedsudvalg i Lolland Kommune besluttet.
Formanden for arbejdsmarkedsudvalget, Torben Hansen (F) mener, at kommunen er forpligtet til at hjælpe de unge, når man har besluttet, at al aktivering foregår på Vestlolland. Derved får mange ledige fra den østlige del af kommunen ved Maribo og Rødby transporttid af et vist omfang.
- Unge i aktivering hører ikke til blandt de mest velstillede i vores kommune, og en daglig busbillet til aktivering kan blive så stor en økonomisk belastning, at de unge slet ikke kommer i aktivering, siger udvalgsformand Torben Hansen, der ønsker godtgørelsen bevaret for at holde flest mulige i aktivering.
I øjeblikket er satsen for befordringsgodtgørelse fastsat til 1,05 kroner pr. kilometer. Den godtgørelse, som de aktiverede får, er dog skattepligtig.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie