Lokal mand scorer milliongevinst
Arkivfoto: Anders Valdemar Juhl
Foto: Anders Valdemar Juhl/POLFOTO
For en heldig mand fra Lolland-Falster kan store drømme nu blive til virkelighed.
For nylig sad en mand oppe en sen nattetime et sted på Lolland-Falster.
- Jeg sad og opdaterede min netbank klokken 2 i nat, da pengene kom! Det kan godt være, jeg bliver træt i aften, men lige nu kører jeg på overdrive. Jeg er en MEGAglad mand! Det er en fed følelse. Nu kan jeg gøre mine drømme til virkelighed. Livet er fantastisk! siger manden i en pressemeddelelse.
Ind på kontoen trillede den store gevinst i Klasselotteriet. Nærmere bestemt 1,77 millioner kr.
Nu kan drømme blive til virkelighed
Og med sådan en gevinst kan manden se frem til en skøn tid.
- Ja! Nu skal vi giftes!!! udbryder han.
- Vi har snakket om det længe, min kæreste og jeg. Vi har været sammen i mange år, Det her er hende, jeg skulle have været gift med, da jeg var helt ung, men sådan et bryllup koster jo nogle penge. Det er bestemt ikke gratis at blive gift i dette land, men nu får vi et rigtigt kirkebryllup, og det skal planlægges! siger han, før han med et grin tilføjer.
- Der er jeg sat lidt ud af spillet.
Ny dyt og nedsat tid
Den heldige vinder har også planer om at lægge vejen forbi en bilforhandler og anskaffe sig et køretøj, der lever op til alle hans krav.
- Du skal prøve den! Du kommer simpelthen ikke ud ad den bil, medmindre du har skrevet under på en slutseddel. Den er megafed! lyder det.
Og da den nye bil kører på el, regner manden med, at han fremover kan spare rigtigt meget på at pendle på arbejde. Og så skal den også bruges til at køre med familien på weekendture i både ind- og udland.
Den kommende gom har også gjort en af sin bruds drømme til virkelighed. Hun har ønsket sig at gå ned i tid og det er der også råd til nu.
- Jeg er bare glad for, at jeg kan gøre noget godt for vores fælles fremtid og nutid. For nu kan min kæreste gå på nedsat tid. Hun vil godt nusse mere rundt derhjemme, og det skal jeg ikke stille mig i vejen for, selvom det er min gevinst. Det betyder noget for hende, og så betyder det også noget for mig. SÅ vigtige er penge på kontoen heller ikke, siger han.
Seneste artikler
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Sådan vil Revykøbing skabe ny tradition
Kæmpe svigt at stadion blev en dødsfælde
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst