Loll-Anden går som varmt brød
Foto: Extra Posten Lolland
Extra Posten Lolland
En lille træand lavet af en lokal snedker er blevet meget populær.
Den lokale, pensionerede snedker, Svend Aage Nielsen fra Nakskov, fik for et stykke tid tilbage den gode idé at skabe en Loll-And.
Det er den sødeste træand skabt i eg og ahorn. Det mørke i øjet er moseeg fra Ydø. Den lille charmetrold kan fås i lyst og mørkt træ. Den mørke er behandlet med solsikkeolie.
Træfigurer i kendte mærker er blevet samlerobjekter. Loll-Anden kan mageligt klare sig i det fine selskab. Forskellen på den og andre figurer med berømte navne er prisen. Loll-Anden kan man købe i Nakskov Turistbureau for knap 300 kroner. Så intet under, at Loll-Anden går som varmt brød både i Nakskov og Maribo.
I Nakskov har der været op til 14 dages leveringstid.
- Der skete det, at en ung pige kom ind i Nakskov Turistbureau for at købe en Loll-And. Jeg svarede hende, at den kendte jeg ikke. Hun viste mig et eksemplar og så blev Sven Aage Nielsen kontaktet, fortæller Hanne Dahl Rolighed, Nakskov Turistbureau, og fortsætter:
- Snedkeren var med på et samarbejde og vi fik Loll-Ænder til udstilling. Desuden kom Loll-Anden på Facebook og så gik det rigtig stærkt.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie