Lukas fra Falster: Folk i Nice er paralyserede
Foto: Lukas Raahauge
Lukas Raahauge
En familie fra Falster er på ferie i Nice og oplevede angrebet fra nærmeste hold.
Familien Raahauge fra Bangsebro ankom til Nice torsdag for at holde ferie i området de næste par uger.
Netop torsdag aften var gaderne fyldt med franskmænd og turister for at fejre Bastilledagen.
Angrebet skete ved Promenade des Anglais, hvor mange mennesker var mødt op for at nyde fejringen og se et flot fyrværkeri – Og netop da slog en mand i en lastbil til, og kørte ind i en menneskemængde.
Lukas Raahauge, som stammer fra Bangsebro, er sammen med sin kæreste, sin søster og sine forældre på ferie i Nice og de oplevede angrebet på tætteste holde.
- VI stod cirka. 100-150 meter fra stedet, da det skete. Vi var netop drejet væk fra promenaden, da der lød et brag/højt bump og alle begyndte at løbe panisk væk fra stranden. Det fik først rigtig op for os, hvad der var sket, da vi kom tilbage til lejligheden og helikoptere begyndte at cirkulere over stranden og udrykningskøretøjerne kom til stedet i massevis, fortæller Lukas Raahauge til Folketidende.dk fredag morgen.
Han fortæller også at Nice her dagen derpå er i chok.
- Jeg har lige gået en tur med min mor efter morgenmad og alt er spærret af hernede og folk er nærmest i zombietilstand, paralyserede. Det er en meget skræmmende oplevelse, fortæller Lukas Raahauge fra Nice.
Familien har indtil videre besluttet at fortsætte deres ferie i Nice.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie