Mark O. vil træne techmilliardær Musk

Mark O. Madsen var TV2 News' ekspert på kampen fredag sen eftermiddag. Privatfoto

Mark O. Madsen vil gerne involveres i MMA-kampen mellem verdens rigeste tech-moguler.

Offentliggjort Sidst opdateret

I en mildest talt uventet drejning på den globale tech-milliardær-scene, skal Elon Musk nu møde Mark Zuckerberg i en MMA-kamp. Det har de to moguler meldt ud.

Derfor havde TV2 valgt at interviewe nykøbingenser og MMA-stjerne, Mark O. Madsen, om kampen.

- Det har potentialet til at ændre, hvordan vi ser sport, siger falstringen blandt andet.

Han lægger vægt på især tre ting. For det første: seerpotentialet.

- Det kan vises på både Twitter, Facebook og Instagram. Det er to af de mest kendte mennesker i verden, siger Mark O. Madsen.

Men der er også en unik mulighed, der ikke er umulig, siger Mark O. Madsen.

Falstringen har lavet lidt af et langskud via Twitter. Foto: Twitter

- Zuckerberg går jo meget op i Virtual Reality. Det her kan måske blive den første MMA-kamp, man ser i tre dimensioner, siger han.

Og til sidst: Det vil formentligt blive med beskyttelse.

- Jeg regner kraftigt med, at det vil være en amatørkamp, og derfor også med en masse beskyttelse, siger falstringen, der har kontrakt med UFC.

Mark O. er også frisk på at træne Elon Musk og har tilmed rækket ud til Space X og Tesla mogulen.

- Hvis han har brug for mig, så er jeg der. Jeg er klar til at træne ham, siger han til Ekstra Bladet.