Scandlines-færge taget ud af drift
M/F Copenhagen er taget ud af drift et par dage. Foto: Flemming Keith Karlsen, arkivfoto
Flemming Keith Karlsen, arkivfoto
Scandlines sejler de næste par dage med halvt så mange afgange som normalt på Gedser-Rostock.
Passagerer, der havde planlagt en sejltur med Scandlines via Gedser-Rostock overfarten i de kommende par dage, skal måske lige holde ekstra øje med sejlplanen, inden de kører hjemmefra.
På grund af et ikke nærmere defineret reparationsarbejde er den ene af overfartens to færger, M/F Copenhagen - det er den med det markante rotorsejl, der mest af alt ligner et meget langt opretstående rør - nemlig taget ud af drift.
Ifølge Scandlines' hjemmeside blev færgen taget ud af drift allerede i går mandag og vil være det frem til på torsdag klokken 13.30, hvor den sejler første afgang fra Rostock.
Indtil da er søsterfærgen M/F Berlin ene om transporten på overfarten.
Scandlines oplyser, at man alternativt også kan benytte Rødby-Puttgarden, hvor der sejles normalt.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie