Lolland har de seneste dage haft besøg af en flyvende gæst, vi normalt ikke ser så ofte på vores kanter.
Både Guldborgsund og Lolland kommuner har i opslag på deres facebooksider kunnet fortælle, at en gåsegrib, som er en stor rovfugl, er blevet set flere gange.
Første gang var forrige onsdag, 3. juli, hvor den svenske ornitolog Christian Nilsson under en sejltur på Maribosøerne fik øje på en gåsegrib, som sad og hvilede i et træ sammen med 15-20 havørne, fortalte Guldborgsund Kommune på Facebook.
Og i denne uge fulgte Lolland Kommune så trop med endnu et opslag om en gåsegrib, som var blevet observeret ved Maribosøerne.
Om det er den samme gåsegrib, eller der er flere, som har fundet vej til Lolland, vides ikke. Men gåsegribben holder normalt til i Sydeuropa og Nordafrika, og man skal ifølge kommunernes opslag tilbage til 2016 for at finde det senest kendte besøg af en gåsegrib på Sydhavsøerne.
Annonce
- Den er normalt et flokdyr, så den er højst sandsynlig kommet på afveje og er faret vild. Det bedste bud er, at der er tale om en fugl fra Spanien, der nok har fulgt varmen herop i sidste uge. Den er enorm, siger Anita Pedersen, biolog i Guldborgsund Kommune, i kommunens facebookopslag.
Fakta om gåsegribben
Gåsegrib er en art af gribbe, der blandt andet yngler i Spanien, Nordøstafrika og østover gennem Asien til Kashmir i Indien.
Gåsegribben er en stor grib på 95-105 centimeter med et vingefang på 240-280 centimeter.
Vingedækfjerene er lyse, mens svingfjerene er mørke, hvilket giver et tydeligt tofarvet indtryk. Fingrene er lange og spredte. Halen er kort og hovedet lille.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie