Stort gravearbejde forude - vand- og fjernvarmerør skal skiftes
Foto: Arkivfoto: Jan Knudsen
Arkivfoto: Jan Knudsen
Lolland Forsyning klar til 2017 med projekter for 60 millioner kroner.
Lolland Forsynings anlægsbudget for 2017 er noget mindre, end det har været i år. Det løber op i cirka 60 millioner kroner, hvoraf de to mest omkostningskrævende er ledningsarbejder i Vejlegade i Nakskov og fortsættelsen af ledningsarbejder i Søndre Boulevard-kvarteret i Maribo.
Forsyningen har lige givet trafikken fri på Skovsgaardsvej og arbejder nu med forberedelserne til Vejlegadeprojektet.
- Baggrunden er, at kommunen har planer om at forskønne Vejlegade som en del af byrummet i Nakskov. Derfor må vi fremskynde vores gravearbejder mest muligt, siger direktør Mette Obel Jepsen, Lolland Forsyning.
Projektchef Peder L. Sørensen siger, at det kritiske ved Vejlegadeprojektet er det indgreb, det giver i adgangen til Axeltorv og den indre by.
- Vi arbejder sammen med kommunen, der er vejmyndighed, og politiet på at finde den bedste løsning, siger han.
Den 40 år gamle fjernvarmeledning skal udskiftes, og de gamle støbejernsledninger til vand udskiftes samtidig.
Man er allerede i gang med at renovere spildevandsledningen med en såkaldt “strømpe”. Dog ventes det, at cirka 50 meter af gaden skal have lagt ny separatkloak, så regnvandet fra Gåsetorvet ikke skal blandes med spildevand.
- Men der er ingen planer om separatkloakering af hele Vejlegade, oplyser Peder L. Sørensen.
Vejlegade er i dag eneste adgangsvej til Axeltorv.
Der vil blive holdt et borgermøde om arbejdet, inden Lolland Forsyning starter gravemaskinerne, og man håber at komme i gang til april, når varmesæsonen er forbi. Arbejdet skal være færdigt inden næste varmesæson, det vil sige senest til oktober.
Du kan læse mere om gravearbejdet i fredagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie