To asylcentre på Lolland lukker

Center Nakskov lukker. Arkivfoto. Foto: Mogens Warrer

I forbindelse med Langeland Kommunes nedskæringer på kapaciteten af asylcentre til det faldende antal asylansøger, lukker to centre på Lolland.

Offentliggjort Sidst opdateret

I alt driver Langeland Kommune 15 asylcentre, hvor 2400 asylsøgere bor. Men fra den 1. september 2016 skal det tal skæres med 600 færre pladser, det skriver Fyens.dk.

Det er Udlændingestyrelsen, der varsler de store nedskæringer, der betyder lukning af flere centre.

Ifølge avisen lukker to centre på Lolland: Centre Nakskov og Centre Gloslunde.

På de to centre bor der i dag i alt 236 asylansøgere. Men om tre måneder er det slut og centrene tømmes, fortæller asyldirektør i Langeland Kommune Sisi Eibye til Fyens.dk.

Nedskæringerne kommer efter at antallet af asylansøgere, der rejser ind i landet, over en længere periode har været lave.

- Det kommer ikke som en overraskelse for os, at Udlændingestyrelsen varsler en nedgang, siger Sisi Eibye til Fyens.dk.

Nedskæringerne kommer også til at ramme de centre, der fortsat skal varetage asylansøgerne. Centrene i Nyborg og på Lolland bliver også berørt, centre som i øjeblikket er fyldt til maksimal kapacitet, ifølge avisen.

- Forventningen er, at over de næste tre måneder vil deres (asylansøgerne red.) sager blive behandlet, så de enten får ophold i en kommunen eller skal sendes ud af landet. Og så forsvinder de fra vores centre, forklarer Sisi Eibye til Fyens.dk.

Der er også blevet varslet nedgang i antallet af asylansøgere hos Røde Kors og andre asylcenteroperatører.