Trængsel i lokale tog på grund af tysk strejke
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen, arkivfoto
Der bliver færre togvogne og dermed færre sidepladser på en del afgange mellem Nykøbing og København de kommende dage.
Adskillige EuroCity-tog mellem Nykøbing F og København H kommer til at køre med ét i stedet for to togsæt. Det resulterer i en halvering af siddepladserne fra 390 til 195.
De manglende togsæt skyldes en strejke hos lokomotivførerne i Deutsche Bahn, som betyder, at nogle af de tyskejede ICE-tog kommer til at være strandet i Tyskland meddeler DSB.
EuroCity-togene til og fra Tyskland kan også benyttes som regionaltog på Lolland-Falster og Sjælland, hvor de er meget populære blandt pendlerne. DSB opfordrer pendlerne til at benytte andre tog. Der kører to tog i timen i hver retning mellem Nykøbing og København H.
Følgende tog kører med ét i stedet for to togsæt under strejken, der er varslet i perioden fra torsdag den 6. til søndag den 9. november:
Fra Nykøbing F til København H torsdag-søndag kl. 12.41 og 16.41
Fra København H til Nykøbing F torsdag-søndag kl. 7.42
Fra København H til Nykøbing F fredag-søndag kl. 9.42 og 15.42
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie