Den stod på produktion af kransekagemasse og klargøring af kager det meste af dagen i går for Steen Mortensen, der ejer Steen's Bageri. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Den står på både klassikere og luksus, når maden kommer på bordet til nytår.
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Der findes mange forskellige traditioner omkring nytårsaften. At stille sig op på en stol og hoppe ind i det nye år, at se 90-års fødselsdagen eller på slaget 12 at sende den helt store raket til vejrs.
Men inden det kommer så vidt, skal der for manges vedkommende kransekage på bordet, og det kan man godt mærke hos Steen's Bageri i Nykøbing.
- Der var et par enkelte i går, der skulle have kransekage, men det er først i dag (mandag, red.), at folk rigtigt kommer efter det. Vi sælger stort set ikke andet i dag og i morgen, fortæller Steen Mortensen, der ejer Steen's Bageri.
Foruden den klassiske stablede kransekage er der dog også kransekagekonfekt samt efterspørgsel på et væld af forskellige smagsnuancer som nougat, hindbær og nødder.
- Årets nyhed er en variant, som vi i år har vi lavet med saltkaramel, fortæller Steen Mortensen.
Annonce
Det er dog ikke kun de søde sager, der ryger over disken.
- Selvfølgelig sælger vi også en masse brød. Herovre er vi i gang med at koldhæve noget dej til ciabattaflute, som er klar i morgen. Det er der nemlig også mange, der gerne vil have med til nogle forretter eller den slags om aftenen, forklarer Steen Mortensen.
Nogle af de ting, der er at finde i nytårsmiddagens forret, kunne være jomfruhummer, hummer eller vildtfangede argentinske rejer. Det er i hvert fald noget af det, som Michael Jørgensen, der ejer Uni og Michaels Fisk, især har fået forudbestillinger på. Han var i går parkeret i sin fiskebil udenfor Aldi på Østerbrogade i Nykøbing og kunne samtidig også konstatere, at en klassiker har fået et lille comeback i år.
- Der er flere end sidste år, der har bestilt torsk, kan vi se. Men det er også den, der er billigst lige i øjeblikket i forhold til det andet fisk. Priserne på de andre danske fisk er så høje for tiden, at det ikke er til at betale. Det har været dårligt vejr, og så er der generelt bare større efterspørgsel på det i de her dage, fortæller Michael Jørgensen.
Står menuen ikke på fisk, men i stedet et godt stykke kød fra slagteren, er det især oksekødet og luksus, der er i højsædet.
- Det er hovedsageligt bøffer. Og det er dem, der koster lidt penge, fortæller Mike Petersen, der har Ejegodslagteren i Nykøbing.
Den store hummer vejer tre kilo og er fanget i dansk farvand, fortæller Michael Jørgensen. Prisen for det store krebsdyr ligger på 2.000 kroner. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Det er oksekødet, der ryger over disken hos Ejegodslagteren Mike Petersen. Da det især er de store bøffer, der bliver købt til nytår, er det blandt andet højreb og andre dyre udskæringer, som slagterforretningen køber, pudser og skærer ud i salgbare steaks. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Søstre har stor tilknytning til broerne: - En særlig dag for os med både glæde og vemod
Ny minister til Folketidende: - Sikke’ en folkefest
Kai og Nanna fik overrakt hæfter til kronprinsens chauffør
Kronprinsen på broen
Kronprinsen til stor brofest
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen