LB Foreningen, som ejer LB Forsikring, har uddelt hele fem millioner kroner til i alt 87 forskellige projekter landet over.
I Region Sjælland er der givet en million kroner fordelt ud på 17 forskellige projekter. Temaet for uddelingen har i regionen været "udsathed".
Den allerstørste donation på hele 175.000 kroner falder til udsatte unge på Møn. Men også flere projekter på Lolland og Falster får penge fra LB Foreningen.
Broen, som er en forening, der støtter udsatte børn og unge til at komme ud i fællesskaber ved at hjælpe med betaling af fritidsaktiviteter, er blevet tilgodeset. Og her har både lokalafdelingen i Lolland Kommune og lokalafdelingen i Guldborgsund Kommune hver fået 50.000 kroner.
Oven i det modtager Sakskøbing/Slemminge Håndboldklub 15.000 kroner, som får midler til at hjælpe klubbens spillere i alderen tre til 18 år med betaling af kontingentet.
Annonce
- Vi ved godt, at der er udfordringer i Region Sjælland med mange udsatte borgere, og derfor er det også utroligt opmuntrende, at så mange af regionens foreninger og organisationer skaber stærke fællesskaber og har nogle fantastiske ildsjæle, som er med til at skabe muligheder for bedre liv. Vi glæder os meget til at se projekterne blive foldet ud til gavn for mange af de svageste i vores samfund, siger Niels Skak-Jensen i en pressemeddelelse. Han er delegeret i LB Foreningen og del af uddelingsrådet i Region Sjælland.
Disse projekter støttes i Region Sjælland
Modtager
Aktivitet
Beløb
Foreningen Det Sociale Netværk
Styrkelse af børn og unges trivsel på Møn ved åbning af ny afdeling af Headspace på Møn.
175.000
Kvisten – Terapi til ofre for seksuelle overgreb
Styrkelse af udsatte unge og voksne gennem frivilliges engagement i Region Sjælland.
Formålet med projektet er at bringe udsatte borgere i Sjælland ind i meningsfulde fællesskaber, der bidrager til, at de opnår større livskvalitet og livsmestring. Projektet sigter mod at udvide og forbedre Kvistens eksisterende tilbud i regionen ved at tiltrække og fastholde flere frivillige.
106.600
Lær for Livet (fond) S/I
Lær for Livets Lokale Børnefællesskaber i Region Sjælland. I LFLs Learning Clubs deltager børn, som har brug for en ekstraordinær indsats for at blive en del af disse fællesskaber, som igen støtter deres selvværd og giver dem mere lyst på læring i skolesammenhæng.
100.000
Foreningen Dansk Skoleskak
Sæt ensomhed og udsathed skakmat. Der gives midler til at involvere flere børn og unge med særlige behov i vores faglige, sociale og mentalt sunde fællesskaber på Sjælland.
75.000
Red Barnet
Aktiviteter i familieoplevelsesklub for børn og familier i udsatte positioner i Guldborgsund
62.400
Værestedet Café Stevnen
Cafe Stevnen et socialt værested med fællesskaber og aktiviteter for udsatte borgere på Stevns
60.000
Broen Næstved
En aktiv fritid for alle. Der gives midler til at støtte børn, som kommer fra udsatte familier, så der kan betales for deres fritidskontingenter samt det nødvendige udstyr, som børnene har brug for, for at kunne deltage på lige fod med de øvrige børn.
50.000
Broen-Vordingborg
BROEN Vordingborg er en forening, som støtter udsatte børn og unge. Fokus er på børn og unge, hvis livssituation er blevet svær, eller hvor forældrene ikke kan finde plads i budgettet til, at børnene kan deltage i de fællesskaber der skabes ved at være aktiv i kommunens foreninger og andre fritidstilbud.
50.000
Broen Guldborgsund
Børn bliver en del af fællesskabet. Broen Guldborgsund støtter udsatte børn og unge, som i forvejen ikke går til en fritidsaktivitet.
50.000
BROEN Lolland
En vej ind i fællesskabet for udsatte børn og unge. BROEN Lolland yder støtte til socialt og økonomisk udsatte børn og unge op til 18 år i Lolland kommune, så de kan blive en del af positive fællesskaber, hvor de kan dyrke en fritidsaktivitet på lige fod med andre jævnaldrende.
50.000
Boligselskabet Sjælland
Børnebestyrelser for børn og unge i udsatte positioner i almene boligområder i Køge og Roskilde. Der gives midler til tre børnebestyrelser i hhv. Køge og Roskilde. Formålet er at opbygge positive sociale fællesskaber og øge medborgerskab og demokratiforståelse blandt børn og unge i sårbare positioner fra udsatte boligområder.
50.000
Tuse IF Fodbod
Team Stjernemix - fodbold, sammenhold og leg skal være for alle. Også for børn med diagnoser! Team Stjernemix er for 5-13 årige piger og drenge med særlige behov, der har brug for små og overskuelige rammer.
50.000
Tubanu
Tubanu fællesskab i Slagelse og Næstved
38.000
Sydsjællands Håndboldklub
Støtte til deltagelse ved Lykkeliga stævne på Bornholm.
28.000
Retshjælpen på Stevns
Råd til ret - Retshjælpen på Stevns giver udsatte borgere råd til at få ret i Stevns kommune. Der gives midler til at oprette satellitrådgivninger i Hårløv og Strøby Egede og hermed komme de borgere i møde, for hvem afstanden er et problem.
25.000
Team Faxe Håndbold
Tur til Speciel Olympic Idrætsfestival 2024 og deltagegebyr for 12 spillere og 2 trænere
15.000
Sakskøbing/Slemminge Håndboldklub
Alle skal have lige mulighed for at spille håndbold. Der gives midler til betaling af kontingent for ungdom spillere fra 3 år til 18 år.
Seneste artikler
Nykøbing FC henter spiller i FC Midtjylland
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik