Unge hjemløse har lyst til liv

LOLLAND-FALSTER Hvorfor bliver unge hjemløse? En del af forklaringen skal logisk nok findes i udbuddet af boliger. Der mangler simpelthen billige boliger til unge - også udenfor de store studiebyer.

- Selvom vi er på landet, er boliger svære at skaffe, sagde Carsten Henningsen, forsorgsleder på Sønderskovhjemmet, da han på Folkemøde Møn deltog i en debat om unge og hjemløshed.

Men der er også andre forklaringer, påpegede Erik Søndergaard, der er forsorgsleder på Saxenhøj.

- Hjemløshed er ikke kun et spørgsmål om en bolig, men også om at have et hjem og at være tryg, sagde han og forklarede, at det ikke er alle, der magter at flytte hjemmefra og bo alene.

De unge hjemløse har nemlig ofte psykiske problemer og/eller et misbrug.

- Ofte er det begge dele, og det fylder ekstremt meget i ungdomshjemløshed, sagde han.

Nemmest at arbejde med

Men hvad skal man så gøre? Erik Søndergaard understregede, at det kræver en dyb, faglig indsats. Og da hver enkelt hjemløs er unik, er der ikke én måde at løse det på for alle.

- Det er individuelle relationer, der skal opbygges, sagde han og argumenterede for, at det er værd at sætte ind tidligt.

- Unge hjemløse er nogle af de nemmeste at arbejde med, for der er meget mere lyst til liv, så det er et godt sted at lægge sine sociale investeringer, argumenterede han.

Allan Ruders, der er social- og sundhedsdirektør i Guldborgsund Kommune, erklærede sig enig i, at der er fornuft i at sætte ind, før de hjemløse bliver ældre. Ja, faktisk allerede inden de bliver hjemløse.

- Det er langt tidligere, vi er nødt til at sætte ind - allerede i 10-12-års alderen, når der er problemer i familien, sagde han.

Og det offentlige ved godt, hvem der er i farezonen, påpegede Ilja Sabado-Kjær, der er seniorkonsulent i Hjem til Alle-alliancen, som arbejder for at stoppe ungdomshjemløshed.

- Over halvdelen af de unge, der bliver hjemløse, har været i det kommunale system, sagde han og forklarede, at de eksempelvis har været anbragte eller haft en børnesag.

Hvordan kan det ske?

Det burde give mulighed for at afværge katastrofen, men det sker ikke ofte nok, påpegede Erik Søndergaard.

- Unge, der bliver hjemløse, kender vi godt i forvejen, for de har været i kontakt med nogle af de sociale serviceydelser. Stort set alle unge på forsorgshjem har været i kontakt med misbrugscentret og ungdomspsykiatrien. Men hvordan pokker kan det ske? Hvorfor har vi ikke fanget dem noget tidligere?! Hvorfor har man ikke en basal indsats, hvor man spørger dem: Hvordan har du det? Hvad spiser du? Gør du rent? Har du venner? Det er en basal social faglighed, sagde han.

Men der mangler en uddannelse, der kan klæde fagpersoner på til at håndtere de svære sager, argumenterede Carsten Henningsen.

- Jeg startede på Saxenhøj for 14 år siden og var uddannet social- og sundhedsassistent. Den første aften sad jeg med en, der var blevet misbrugt som barn og var blevet voldtaget aftenen før. Hvordan skulle jeg håndtere det?! Der mangler en faglig uddannelse rettet mod dem, der skal arbejde med de mest udsatte. Jeg synes ikke, vi bliver understøttet af en uddannelse eller af fælles retningslinjer. Og enhver kan næsten åbne et forsorgshjem. Der er tilsyn, ja, men det er lidt et tag selv-bord, sagde han.

Man kan falde dybt

Men der er flere benspænd, for det kommunale system har også en brist, når borgerne fylder 18 og overgår fra en lovgivning om børn til en anden lovgivning om voksne. Det mener Ilja Sabado-Kjær.

- De unge oplever, at der er en del hjælp at få, når de er under 18. Men derefter skal de stå på egne ben, sagde han og påpegede, at ikke alle er i stand til det.

- De mangler netværk og ressourcer og har måske ikke forældre, der tager hånd om dem. Der er ikke et netværk til at guide dem, og det kan være en lille ting, der ramler. Men når der ikke er nogen, der hjælper, kan man falde dybt, sagde han.

Den pointe var Erik Søndergaard - som tidligere nævnt - også enig i.

- Alle os, der arbejder med unge og socialt udsatte, ved godt, at der er behov for læring på det basale livsområde. Der er en opgave i at mestre tilværelsen, fordi der er noget, der ikke er blevet lært.

Et økonomisk pres

Allan Ruders medgav, at der er et problem med overgangen, når borgerne fylder 18 år.

- Vi skal arbejde med overgangen. Det er en af vores største udfordringer, erkendte han og tilføjede, at kommunen dog forsøger meget for at støtte - indenfor de økonomiske rammer, der er at arbejde med.

- Man ser bare et kæmpe økonomisk pres på børne- og ungeområdet, så det er hele tiden en balancegang, bemærkede han.

Ordstyrer Torben Grandfeldt, der indtil for et års tid siden var forstander på Sønderskovhjemmet, rejste også en kritik af kommunerne for at nøle med at yde lån til indskud i boliger.

- Nogle gange har jeg oplevet, at sagsbehandlingen har taget så lang tid, at boligen er røget, fortalte han.

Det tog Allan Ruders til sig, men han afviste, at kommunerne skulle have nogen interesse i at have borgere på forsorgshjem fremfor i egen bolig.

- Det er langt dyrere at være på forsorgshjem, og det er heller ikke bedre fagligt, at de kommer på forsorgshjem, sagde han.

Udspil på vej

Sidst på måneden ventes boligministeren at lancere et udspil om bekæmpelse af hjemløshed, og med i panelet på folkemødet var også SFs gruppeformand, Jacob Mark. Han gav udtryk for, at hjemløshed er et kæmpe problem for samfundet.

- Når det store boligudspil kommer, vil vi have stærk fokus på billige boliger til unge. Ministeren vil foreslå en tag over hovedet-garanti, men det er meget mere kompliceret end det, konkluderede han efter at have lyttet til eksperterne, og så bakkede han op om vurderingen af, at man skal sætte tidligt ind.

- Jeg fatter ikke, at nogen unge dropper ud af uddannelser og så bare får lov at sejle deres egen sø. Der skal altid være en hjælp, og man skal ikke give op på dem, sagde han.