Varsel om forhøjet vandstand
Den varslede vandstand skulle heldigvis ikke komme så højt som her i 2017. Arkivfoto Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
DMI har udsendt varsel om forhøjet vandstand, som topper torsdag aften.
En iskold og blæsende torsdag ender med ekstra meget vand i havet rundt om Lolland-Falster. Specielt ved de nordvendte kyster er udsat, lyder det fra DMI.
Det er et højtryk over De Britiske øer og et kraftigt lavtryk, der bevæger sig fra Sverige mod Baltikum betyder, at der strømmer meget kold polarluft ned over Danmark og Østersøen.
Den kraftige vind sætter også gang i havet, og det giver forhøjet vandstand i de indre farvande og Østersøen, mange steder mellem 110 og 130 cm.
Prognosen viser, at vandstanden torsdag aften i Smålandsfarvandet ved de nordlige kyster på Lolland-Falster kan nå op til omkring 130 centimeter over daglig vande, inden vandstanden begynder at falde igen.
Knap så slemt på de sydlige kyster, hvor prognosen lyder på 90 centimeter over daglig vande.
Vejrudsigten generelt for området lyder torsdag på nogen sol, men også snebyger flere steder. Temperaturer op omkring to grader og frisk vind til kuling fra nordvest og nord, først på dagen kraftige vindstød. I løbet af dagen langsomt aftagende vind. I aften og natten til fredag klart vejr og temperaturer ned mellem frysepunktet og tre graders frost. Vinden aftager til svag til jævn, ved kyster stedvis frisk nordlig vind.^
Torsdag morgen meldes der i øvrigt om isslag og glatte veje flere steder. Der saltes på de større veje i begge de lokale kommuner.
Den kraftige vind betyder også, at vindfølsomme køretøjer frarådes at passere Farøbroerne torsdag indtil vinden forventes at lægge sig lidt i eftermiddag.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie