MARIBO: Påsken er højsæson for jagt på æg i flotte farver og mønstre, og lørdag kunne man se massevis af børn jagte æg på kirkegården ved Maribo Domkirke. I fint forårsvejr havde mange valgt at kaste sig ud i jagten.
Menighedsrådsformand Susanne Hviid tog imod børnene foran domkirken og sendte dem på jagt efter fem æg i forskellige farver. Det gjorde hun i en dragt som en lille påskekylling, men når hun lod masken falde for at trække frisk luft, kunne det tyde på, at det måske nærmere var en grillkylling. Der var i hvert fald varmt inde i kostumet.
Jeg er da lidt nervøs for, om der er nok til resten af dagen
Susanne Hviid, menighedsrådsformand
Måske svedte hun også lidt over, at arrangementet viste sig at være en kæmpe succes. Børnene kunne nemlig bytte de farvede æg ud med slikkeposer.
Inden i domkirken kunne børn og barnlige sjæle være med til en times sange og sanglege, som musikpædagog Kirsten Pedersen stod for. Foto: Ingrid RiisFoto: Ingrid Riis
- Vi har købt 75, og mange af dem er allerede væk, sagde Susanne Hviid efter en times tid.
- Jeg er da lidt nervøs for om der er nok til resten af dagen.
Annonce
Indenfor i domkirken var musikpædagog Kirsten Pedersen på besøg, og hun tog både børn og forældre med på et musikalsk påskeeventyr. Der blev sunget, så det var lige før taget på den store kirke løftede sig, og der blev lavet fagter, grinet og hygget. Selv udenlandske børn, der var på visit, kastede sig ud i sanglegene.
Da de sidste sange var sunget, kunne børnene atter gå på jagt efter æg ved domkirken.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie