Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet
Inventaret i den lukkede Aldi i Maribo skal under hammeren. Modelfoto: Anders Knudsen
.
Har du brug for en pantautomat, så falder hammeren snart.
MARIBO: Står du og skal bruge komplet bake-off med bagerum, ovn, varmeskabe og hylder, reoler til varer eller måske en pantautomat, så skal du sætte kryds ved 26. april.
Aldi-butikken på Brovejen i Maribo er lukket og slukket, og nu skal inventaret sælges på auktion.
Auktionen slutter 26. april klokken 13 i butikken.
Ny ejer
Da Aldi meddelte, at supermarkedskæden ville forlade Danmark, forlød det, at den norske discountkæde Rema 1000 havde købt bygningen, men at den ikke havde i sinde at drive butik i bygningen.
Siden da har SVS Værktøj, Jørn Larsen, bekræftet, at han har købt bygningen. Han ved endnu ikke, hvad han skal bruge den til.
Han har åbenbart ikke brug for hverken en pantmaskine, tre kassebånd eller en håndfuld kølediske.
Farvel til Danmark
Selv om danskerne er vilde med discount, så lykkedes det aldrig rigtig for Aldi at stå øverst på indkøbslisten, når der skulle mælk, rugbrød og olivenolie i kurven. Blandt andet forstod Aldi ikke, at danske forbrugere har brug for et sted at pakke deres varer ned tæt ved kassebåndet og ikke på et bord ved udgangen.
Efter 40 år på det danske discount-marked gav Aldi op.
I september 2023 meddelte den tyske supermarkedsgigant så, at den ville forlade det danske dagligvaremarked. Og så gik der ikke mange sekunder, før konkurrenterne slog deres fangarme i mange af de ledige butikker rundt omkring i landet.
Senest har Lidl åbnet i Rødbyhavn i Aldis helt nybyggede butik.
Seneste artikler
Hjerteskærende fund i Idestrup: Tre killinger efterladt
Plejefar kaldt skyldig: - Jeg er rystet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst