Christianssæde slot og skov solgt
Andreas Just Karberg, Chrlottenlund, har købt Christianssæde slot. Foto: John Karlsen
John Karlsen
Historisk "Torneroseslot" vækkes af årtiers søvn
Andreas Just Karberg, Chrlottenlund, har købt Christianssæde slot og 1080 hektar fortrinsvis skov af Skræppehave Skovbrug Aps.
Den nye ejer vil istandsætte slottet efter den plan, der blev udarbejdet, da slottet efter brand og efterfølgende svampeangreb blev reddet af Statens Bygningsfredsningsfond i midten af 1980'erne.
Det er netop udfordringen med istandsættelsen af det historiske slot, der har været medvirkende til, at Andreas Just Karberg investerer på et Lolland, som han i forvejen ikke kender meget til.
- Men hvor er her dejligt, siger Andreas Just Karberg, der venter, at den indvendige genopbygning af slottet vil tage mindst tre år. Når det således er opvågnet efter årtiers "Tornerosesøvn", er det tanken at gøre det til et bed & breakfast i luksusklassen. Den nye ejer af slottet ejer sammen med sine to brødre spiritusfirmaet Hans Just Group og er desuden direktør i ejendomsselskabet Karberghus, der har en stor portefølje af historiske bygninger i København.
Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen glæder sig og hilser nye overnatningsmuligheder velkommen.
- Dem bliver der brug for de kommende år.
Læs også artiklen "Christianssæde Slot renoveres" i tirsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie