Det forstår formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaaard, godt, for en negativ spiral kan være svær at vende.
- Mange folk udtrykker bekymring for byens fremtid, at den er under afvikling, fordi ting lukker, og intet nyt sker. Kan du forstå deres bekymring?
- Det er jo det, vi frygter, når krisen kradser i kommunernes økonomi. Når man lukker ned forskellige steder, så går det tit ud over lokalsamfund. Det er lidt en tendens i samfundet generelt, med et broget billede ud over landet. Men det er ofte yderkommuner, der har det sværest, når økonomien er trængt.
Annonce
- Så scenariet om, at byen fortsætter afviklingen og ikke får vendt billedet, kan godt forekomme, hvis ingen gør noget. Den negative omtale skal vendes, så der er brug for positive historier fra byen. Ikke alle kan vende udviklingen som i Cold Hawaii (Klitmøller, red.), men man kan med fordel samle inspiration fra andre steder i landet og lade andre komme og inspirere lokalbefolkningen.
Holebys ildsjæle
Steffen Damsgaard mener, at det er vigtigt, at byens ildsjæle træder til og gør noget for at vende udviklingen.
- Hvad er attraktionen i byen? Hvad er det, folk skal flytte til for? Det er også vigtigt, at folk, der bor der, mobiliserer sig. At man står sammen om at skabe en ny fremtid for Holeby. Der er nogle ildsjæle, der skal gå forrest, som vil gå ind i det, og som ønsker byen det bedste.
- Det er ikke så vigtigt, om man er med, fordi man gør det af egne hensyn, om man gør det på grund af byens historie eller andet. Man skal bare være enige om, at man vil det samme og skabe muligheder i byen.
- Det handler om at vise, at grundlaget for at fastholde den lokale skole er til stede. At man står sammen og viser politikerne viljen til at kæmpe for lokalområdet.
- Generelt er borgerdrevne initiativer afgørende for udviklingen mange steder i landdistrikterne, uanset om det er for at sikre en lokal dagligvarebutik, undervisningstilbud eller lignende, forklarer eksperten.
- Man skal vælge at se det her som en kickstart til en ny begyndelse. At få skabt nogle nye initiativer, nye ideer. Få skabt nogle gode historier, så folk udefra kan se, at der sker positive ting i byen, som man får lyst til at være en del af, lyder det.
I det nye år bliver der taget endeligt stilling til fremtiden for Holebys skole.
Tunge skyer hænger over Dagli' Brugsen i Holeby. Foto: Birgitta AndersenBirgitta Andersen
Seneste artikler
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Vold i Storstrøm Fængsel: Indsat trampet i hovedet
Tine Hansen og Christina Figgé forsøger hver dag at gribe de mest udsatte
Bordelkontrol førte til anholdelse af 30-årig kvinde
Frede Rasmussen kommer til Nykøbing: Vil tale om livet som LGBT+-person
Mest læste artikler
Direktørpar dømt: Her er parret bag forsøg på millionsvindel
Nu er bjørnene kommet: - Jeg har gåsehud
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Lang kø til åbning af butik
Campingplads ved vandet til salg