Der skal trækkes flere turister til Nakskovs butikker, og derfor sætter Nakskov Handel & Erhverv flere projekter i søen. Arkivfoto: Anders KnudsenArkiv: Anders Knudsen
Handelsstandsforeningerne i Maribo og Nakskov har for første gang fået tilskud fra en ny kommunal pulje.
LOLLAND: Da politikerne i Lolland Kommune sidste år sleb og brugte sparekniven godt og grundigt, gik det blandt andet ud over tilskud til områdets handelsstandsforeninger. I stedet for at give et tilskud til de tre købstæder er pengene nu samlet i en fælles pulje, som alle tre byer kan søge penge fra.
Da fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalget skulle behandle sagerne efter den første ansøgningsrunde, var der indkommet tre ansøgninger fra Nakskov Handel & Erhverv, en enkelt fra Maribo Handel og ingen fra Sydlollands Borger- og Erhvervsforening.
Første ansøgning fra Nakskov Handel & Erhverv lød på 24.825 kroner, og pengene skal bruges på informationsmonitorer, der skal øge kendskabet til lokale begivenheder og aktiviteter. Tanken er at leje seks af disse og stille dem op i udvalgte og tomme butikker i Nakskov og omegn. Målet er at fastholde både lokale og turister i bymidten, og projektet, der laves sammes med Film & Mediekompagniet, skal løbe i et år.
Busreklamer i Marielyst
Den vestlollandske handelsstandsforening søgte også 50.000 kroner til markedsføring. Pengene skal hjælpe med at trække især turister fra den lollandske sydkyst til Nakskov, og det skal ske gennem oversættelse af Visit Nakskovs hjemmeside til tysk, reklamer på sociale medier, busreklamer omkring Marielyst, lystavlereklamer i Nykøbing og annoncer i de lokale medier.
Annonce
Støtte til købstæder
Tidligere modtog handelsstandsforeningerne i Nakskov, Maribo og Rødby tilskud på 300.000, 200.000 og 100.000 kroner fra Lolland Kommune. Denne fordeling blev i forbindelse med sidste års budgetforlig beskåret til 400.000 kroner i en samlet pulje.
Handelsstandsforeningerne kan søge penge fra puljen to gange årligt, og de skal selv matche den ansøgte beløb med en egenfinansiering.
Nakskov Handel & Erhverv vil gerne styrke byens position som en attraktiv handelsby med små specialbutikker. Ikke mindst set i lyset af konkurrencen fra både onlinehandel og det voksende indkøbscenter i Nykøbing.
Togstation til julebyen
Endelig har foreningen søgt 50.000 kroner til en ny togstation til julebyen, samt flere nye huse. Julebyen blev hårdt ramt af en storm kort før julen sidste år, og udskiftninger skyldes primært ødelæggelser skabt på det tidspunkt. Det er tanken at bruge nogle af de nye huse ved begivenheder på andre tidspunkter af året.
Maribo Handel søgte 50.000 kroner til årets onsdagsmarkeder, der traditionen tro finder sted i skolernes sommerferie. Maribo Handel forventer 12.000 besøgende over de seks onsdage.
Fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalget godkendte alle ansøgninger, og dermed er der 225.175 kroner tilbage til ansøgningsrunden i efteråret.
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik