GOD GAMMEL DIESEL-KENDING SKAL PÅ SKINNERNE
Mange husker nok det gamle diesellokomotiv fra dets tid hos Lollandsbanen. Privatfoto
Museumsbanen
Onsdag og torsdag kan man køre med diesel-lokomotiv.
MARIBO: Lokomotiverne hos Lollandsbanen er alle gamle kendinge, men mange vil nok huske diesel-lokomotivet M 12, der onsdag trækker passagererne frem og tilbage mellem Maribo og Bandholm, fra sin aktive tid hos Lollandsbanen.
Her fungerede det nemlig gennem mange år som rangerlokomotiv på Nakskov Station.
For 10 år siden blev det givet som gave fra Regionstog, men først i år er det taget i drift hos Museumsbanen.
Lokomotivet er den unge knægt i samlingen af historiske tog. Det er nemlig blot 66 år gammelt.
Onsdag kan man køre med toget klokken 10.20, 13.20 og 15.20.
Torsdagens tider er de samme, men her er det et rigtigt damplokomotiv, som trækker passagererne på turen langs den naturskønne jernbane, hvor man blandt andet kan opleve skovens flotte farver.
Torsdag aftenen køres med det stemningsfulde ”skumringstog”, der futter afsted fra Maribo klokken 18.50.
I mørket kan man opleve lys i lokomotivets lanterner, lys i vognene og lys i lokaler og signaler på Bandholm Station.
Du kan læse flere nyheder fra Lolland-Falster HER.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie