Hallukning kan betyde endeligt for volleyball-hold
Holeby Hallen var i sidste uge rammen om en turnering for landsdelens tre volletball-klubber, men næste år er det forbi med kampe i Holeby. PrivatfotoFoto: Privatfoto
Skæbnen for de volleyball-spillere som træner i Holeby er uvis i næste sæson, når byens hal bliver lukket.
I sidste uge var der stævne i Holeby Hallen, hvor landsdelens tre volleyball-klubber dystede mod hinanden. Her mødte en håndfuld forskellige hold hinanden og var på den måde til at gøre de lokale spillere endnu bedre. Men snart kan det være slut. For klubben i Holeby kan nemlig snart være historie.
Nogle af vores spillere skal op og i skole, mens andre skal på arbejder, og derfor skal træningen helst slutte senest klokken 22.
Louise Hansen
Det sydlollandske volleyball-hold er en del af Holeby-Bursø Gymnastikforening, og holdet har i sidste sæson været oppe på 26 spillere i alderen fra 17 år og til over 60. Der er samtidig også et hold for ungdomsspillere, som træner før seniorerne. Det er blot ét af to steder i Lolland kommune, hvor der tilbydes træning i den næsten 130 år gamle sportsgren.
Træner Louise Hansen frygter, at holdet går i opløsning, når hallen bliver lukket. Det er nemlig småt med mulighederne for at rykke ind andre steder.
- Vi har allerede været ude og forhøre os i de andre haller, og det ser sort ud, når vi skal finde plads til træning. Alle vil jo gerne træne på de samme tidspunkter, og så bliver det svært at finde plads, forklarer hun.
Holdene kan forsvinde
Annonce
Volleyball-holde med base i Holeby tiltrækker spiller fra hele Lolland, og nogle fra Falster, og derfor skal træningen ikke være alt for sent færdig.
- Nogle af vores spillere skal op og i skole, mens andre skal på arbejder, og derfor skal træningen helst slutte senest klokken 22. Det betyder også, at vi skal begynde et sted mellem klokken 18 og 19.30, siger Louise Hansen, der udmærket ved, at det er samme ønske som langt de fleste andre brugere af lollandske haller.
Det handler ikke om hæder og ære i Holeby, men om at have det hyggeligt sammen med en af de små fritidsaktiviteter. PrivatfotoFoto: Privatfoto
Mandag fik klubben besked om, at hallen bliver lukket 30. juni, og at brugerne opfordres til at byde ind, når der igen skal være halfordeling i kommunen. For Louise Hansen er det klart, at der vil blive hård kamp om pladserne - og taber spillerne fra Holeby er det formentlig forbi for holdet.
Selv hvis spillerne finder plads andre steder, er der behov for, at man nok i højere grad skal ud og lave samkørsel for at komme til træning. Men frygten er, at der slet ikke er plads.
- Så vil denne del af Holeby-Bursø Gymnastikforening forsvinde. Enten finder spillerne over i en af de to eksisterende klubber på Lolland-Falster, og ellers holder de helt op med at spille, forklarer hun.
Holder gravøls-stævne
Det sidste er det værste, for holdet fra Holeby handler ikke om at spille sig til hæder og ære. Det handler om passionen for spillet, og om at hygge sig sammen. Her er det de bløde værdier, der betyder noget. Ikke tallet på scoreboardet.
Alligevel - eller måske derfor - kommer spillerne uge efter uge til træning, og nye kommer også til.
Men det kan altså være slut om et halvt års tid. Sidste uges stævne bliver gentaget i første halvdel af 2025, hvor det får titlen "gravøls-stævnet", da det bliver sidste volleyball-stævne i Holeby Hallens historie.