Eleverne nyder at være tilbage på skolen. Der er ikke nogen, der savner den virtuelle undervisning, men den har endnu ikke sluppet eleverne helt. Klasserne skiftes til at modtage undervisning på gymnasiet. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Efter flere måneder med virtuel undervisning emmer gymnasiet atter af liv.
Palle Nevad FrandsenPalleNevad Frandsen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Normalt genlyder Maribo Gymnasiums store kantine af den summen, som elever i gang med faglige diskussioner eller hyggesnak skaber, når de sidder i et stort lokale. Men i dag er her tyst. Lange rækker af borde står klar med nøjagtig anvisning til, hvilke klasser der må tage plads ved dem. Liv på skolen er der dog.
Spredt rundt i forskellige klasselokaler sidder tre afgangsklasser og får undervisning, og udenfor møder nogle af 1. hf, 1. og 2.g-klasserne ind til undervisning. For rektor Michael Levy Bruus er det gode dage.
- En skole uden elever er et både trist og dødt sted, siger han, mens han viser rundt på gymnasiet.
Enkelte elever har dog haft fast base på gymnasiet i længere tid. Det er dem, som har haft behov for at følge den virtuelle undervisning fra et andet sted end hjemme.
- Det kan være, fordi de har haft brug for noget mere struktur i hverdagen for at få den til at fungere, og så har de modtaget undervisningen på skolen, forklarer Michael Levy Bruus.
Annonce
Selv om Maribo Gymnasium i de sidste mange år er vokset og blevet væsentlig større end tidligere, så har en af skolens styrker været det nære bånd, som både har været mellem eleverne på tværs af årgangene, men også mellem lærerne og eleverne. Det bånd har været i fare for at briste under nedlukningen.
Når undervisningen foregår via en computer, og eleverne ikke må mødes i større grupper, begynder fællesskabet at komme under pres. Derfor har skolens ledelse valgt at sætte trivslen højt på dagsordenen, når eleverne i denne tid vender tilbage til skolen.
- For eleverne handler det om at genfinde hinanden. Vi valgte at gå ind i arbejdet med at få undervisning op at stå både inde og ude, fordi det er vigtigt, at vores elever ser hinanden, forklarer Michael Levy Bruus.
Nok handler gymnasietiden om at gøre sig klar til næste skridt i livet. Der skal altså være styr på en masse fag, inden studenterhuen bliver sat godt til rette på hovedet. Men i Maribo ser gymnasiets rektor ikke det som det eneste mål.
- Selvfølgelig skal vi sikre, at vores elever slutter på en faglig god måde, men det er også vigtigt, at de slutter godt socialt. Derfor har vi også fortsat planlagt en gallafest, der skal finde sted 28. maj.
I går var det to år siden, at gymnasiet sidst holdt gallafest med al den pomp og pragt, som hører 2. hf og 3.g'ernes store fest til. Sådan bliver gallafesten anno 2021 formentlig ikke, og det kan være, at den kun bliver for gymnasiets afsluttende elever, men det ligger Michael Levy Bruus meget på sinde, at eleverne bliver fejret med manér. Derfor arbejdes der også med forskellige scenarier til årets dimission.
Sidste år blev klasserne dimitteret en efter en, og som minimum er det måden, det bliver gjort i år. Håbet er dog, at alle elever kan samles på én gang. Ikke fordi gymnasiets rektor vil nøjes med at holde sin tale én gang, men fordi det handler om, hvilket signal der bliver sendt til de unge.
- Hvis vi gør det som sidste år, så siger vi farvel til dem som en klase, men jeg vil gerne have, at eleverne slutter sammen, så de bliver dimitteret som en årgang i stedet for, og tænker på sig selv som sådan.
Atter er det altså fællesskabet, som er nøgleordet.
For de gymnasieelever, der begyndte i 1.g i sommer, kom nedlukningen på et rigtig skidt tidspunkt. De havde nået at være en del af deres nye studieretningsklasser i seks uger, og derfor var der slet ikke knyttet de bånd, som er så nødvendige.
Annonce
I øjeblikket handler det om at få knyttet de bånd igen, og da eleverne alligevel skal undervises udendørs, sker det blandt andet med vandreture rundt i nærområdet.
Michael Levy Bruus gør opmærksom på, at eleverne er fritaget for forsamlingsforbuddet og derfor kommer som en samlet klasse - men det kan for nogle virke voldsomt, når de ser så stor en gruppe.
For eleverne betyder det dog meget. Da de første gang var ude i sidste uge, var de nærmest forårskåde, og underviserne har det nærmest lige sådan.
- Efter den første dag var jeg enormt glad, da jeg kørte hjem fra arbejde, nærmest overstadig glad, for det var så dejligt at se eleverne igen, siger Michael Levy Bruus, der også har oplevet eleverne efterspørge muligheden for at mødes med lærerne under nedlukningen.
- Så gik de i små grupper a fire elever, og jeg tror, det vigtigste bare var at være sammen med andre.
Efter påske håber rektor, at restriktionerne lempes mere end lige nu, og så handler det om at give afgangseleverne en afslutning, de husker.
- Jeg tror ikke på, at vi får lov til at holde en kæmpe fest, når de er færdige, men jeg håber, vi kan få lov at invitere dem til spisning og hygge. Det er enormt vigtigt for os at give dem den bedst mulige afslutning, som også er sjov.
Der er gratis frokost til eleverne på gymnasiet, og selv om solen varmer, er det ikke dårligt med en gang suppe. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Tagterrassen kan bruges til udeundervisning, hvis det bliver nødvendigt, men mandag var kun rektor Michael Levy Bruus deroppe - eleverne var søgt ud på de grønne områder. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Fællessang i solskinnet. Nogle fag er nærmest umulige at afvikle virtuelt - det gælder blandt andet musik og idræt, men nu, hvor eleverne atter kan samles, er det begge fag, som kan styrke fællesskabet i klasserne. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
En udendørs tavle gør det nemmere at undervise under åben himmel, men klasserne har også fået kridt, så de kan skrive på asfalten. En del af undervisningen foregår dog som vandringer rundt i byen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen