Gitte ser Sydhavsøerne gennem sit kamera

Egentlig ville jeg gerne have mødtes med Gitte Andersen to dage før. Da var jeg alligevel i Nakskov, men Gitte var taget til et af de steder, som hun holder mest af på Sydhavsøerne, så hun var ikke hjemme. Vi aftalte derfor at mødes dagen efter. Men få timer senere meldte hun afbud.

Derfor har jeg lettere forsinket parkeret bilen i Nakskov og sat kursen mod Axeltorv. Her sidder Gitte Andersen og venter på en bænk, og med sig har hun den mest naturlige forklaring til sit afbud.

- Undskyld, at jeg meldte fra til vores aftale, men jeg skulle til Hesnæs og ville gerne tidligt af sted, siger hun. Gitte skulle ud at fotografere, for når noget spændende sker på Sydhavsøerne, vil hun gerne se det gennem kameraets søger.

Gave med lang holdbarhed

På Facebook er du måske stødt på hendes billeder, der lægges op på siden "Gitte's Foto", men du kan også have set hendes navn hos eksempelvis TV2 Øst, når de fra tid til anden har brugt et af hendes billeder. For Gitte Andersen elsker at fotografere, selv om hobbyen kom meget sent.

Egentlig ville hun have sagt farvel til arbejdsmarkedet som 60-årig, og det var her, at hun fik sit første rigtige kamera. Før den tid havde hun haft den slags små kompaktkameraer, som mange familier havde tidligere, når de skulle forevige minder fra fødselsdage, ferier og fantastiske fester. Senere brugte hun telefonen, men hun gik ikke synderligt op i at tage billeder.

Det blev nu også sat lidt på standby, for selv om hun havde planer om at trække sig tilbage fra jobbet i børnehaveklassen på Privatskolen, så gik der lige tre år mere, før det faktisk skete.

Begyndte med de små havn

Faktisk gik der også lidt, inden hun fandt ud af, hvad objektivet skulle rettes mod. Det var hendes mand, Søren, der hjalp hende med at finde de første af motiverne.

- Han har været lystfisker, og han tog mig med til mange af de små havne. Dem, som de færrest måske kender, og nærmest blot består af et par både i dag.

Nu begyndte Gitte Andersen at finde sine motiver, og hun blev yderligere inspireret af nogle bekendtes holdning til Sydhavsøerne.

- Der var mange, som sagde, at der ikke sker noget på Lolland-Falster. Jeg besluttede mig for at bevise at de tog fejl, for her sker rigtigt meget, siger hun.

Kan modstå regnen

Sammen med sin mand og børn har hun altid været glad for at gå til koncert, og her er kameraet blevet en fast følgesvend. Hun vil gerne op foran, hvor hun er tæt på musikerne, og hun kan få de gode billeder. Og Gitte lader sig ikke slå ud, heller ikke når vejret driller.

Selv mødte jeg Gitte på sidste års Whitsun-festival på Christianssæde. Selv om der stod kaskader af vand ned over festivalpladsen, vandrede hun rundt med sit let genkendelige smil, og hun blev mange timer længere end denne journalist, som midt på eftermiddag søgte hjem for at få tørt tøj på og blive varm. 

Amatørfotografen fra Nakskov er da også mere vant til kulden. Hun er fast vinterbader, og igen har kameraet spillet en vigtig birolle i vejen til det kolde vand. Det skyldtes en episode ikke længe efter, at hun var stoppet med at arbejde.

Sneen kom på rette tid

- Jeg har aldrig været glad for det kolde vand, men jeg var taget ud for at tage nogle billeder, hvor der var vinterbadere i vandet. Så var der en af vinterbaderne, der sagde, at jeg ikke kom til at tage billeder, før jeg selv havde været i vandet. Jeg har været vinterbader lige siden.

I januar fik Gitte dog en ny hofte, og det er først nu, at hun så småt begynder at søge tilbage til badeturene ved Hestehovedet.

Faktisk var det en stor bekymring at få en ny hofte, for kroppen krævede masser af ro efter operationen.

- Det har aldrig været min stærke side at sidde stille. Heldigvis kom al sneen og lukkede det meste, og så havde jeg ikke kunnet komme ud alligevel, siger hun og griner.

Elsker dyr

Selv om det ikke er lige sjovt at acceptere, så bliver kroppen ældre. Det mærker Gitte Andersen også. Hvor hun tidligere tog ud i nærmest al slags vejr, så begynder hun nu at søge ly.

- Hvis det virkelig øsregner, så er der altid noget, som jeg kan lave på computeren - eller der er et hjem, der skal passes.

Men det er sjovest at komme ud. Opleve den landsdel, som hun sætter pris på, og vise den frem for andre. På hendes Facebook-side er der følgere fra store dele af verden, og mange har rødder på Nakskov. De bruger Gittes kamera til at følge med i, hvad der sker på deres hjemegn. 

Én ting er sikkert: De kommer til at se en løve, en tauros eller en krokodille fra tid til anden. For Gitte elsker dyr, og det var vilde dyr, der var grunden til, at hun ikke kunne mødes på den dag, hvor jeg alligevel var i Nakskov.

Gitte Andersen var i Knuthenborg. Og det var langt fra første gang.

En helt speciel koncert

- Knuthenborg er min baghave, og jeg elsker bare de dyr. Jeg kan sidde og vente længe på det bedste skud ved en fodring hos løverne eller tigrene, forklarer hun.

At betegne hende som hyppig gæst er en mild underdrivelse.

- Siden parken åbnede i marts, har jeg været der 17 gange, fortæller hun, og når du læser disse linjer, er tallet sikkert tættere på 20.

Men de mest specielle oplevelser, som hun har haft som fotograf, var to andre steder. 

- Koncerten med "The Minds of 99" ved Dodekalitten var noget helt specielt. Scenen midt i det hele, lysene på stenene, de tusindvis af mennesker og den helt specielle stemning. Sådan en koncert håber jeg, at de laver igen.

Drømmer om at køre gennem tunnel

Den anden oplevelse er af nyere dato. For Gitte Andersen følger også med i, hvad der sker omkring det store Femern-projekt. 

- At se dem komme ind med det første element. Se hvordan de gik rundt over på det, ude i vandet, og så til dagen efter, hvor det var sænket på plads. Det var historisk.

Hun håber, at hun når selv at tage turen gennem tunnelen, når den en dag står færdig, men hvis ikke, så har hun i hvert fald fået mange andre gode oplevelser. 

Selv om hun er med til at promovere Lolland-Falster med sine billeder, så er det at tage fotografier også en udviklingsrejse for hende selv. Hun elsker at komme ud, og hun holder meget af at møde nye mennesker og tale med dem.

Sådan har det dog ikke altid været.

Bliver ved med billederne

- Jeg har aldrig været den meget åbne person. Jeg har selvfølgelig talt med andre mennesker gennem mit arbejde, men det er først efter, at jeg begyndte at fotografere, at jeg begyndte at tale med alle.

De samtaler er noget af det, som hun vil savne allermest, hvis hun en dag ikke har sit Nikon til at tage billeder.

Men hun tror ikke, at manglen på et kamera vil stoppe hende. Gitte vil bare tage sin telefon og skyde billeder. Hvert billede er nemlig meget mere end bare et motiv.

- Jeg ser mit liv gennem de billeder, som jeg tager, siger hun.