Børnene i Louise Elbæk Hansens ladcykel bryder ud i vild jubel, da de ser to brandbiler.
- Brandbil, brandbil, råber de. Eller i hvert fald dem, der kan sige ordet.
Onsdag var børnene med deres dagplejer Louise Elbæk Hansen til Dagplejernes Dag sammen med Nakskovs andre dagplejere og deres glade rollinger.
Overalt i Nakskov kunne man se dagplejere og børn, der var på vej mod en stor plæne ved Engtoften med balloner og flag.
Hjemmets rammer
Annonce
Louise Elbæk Hansen har været dagplejer i 15 år og hun synes hun har verdens bedste job.
- Det er fantastisk at være dagplejer, fordi man er meget nærværende og jeg har mine fire børn helt for mig selv. Det er dejligt at være med til at give dem startskuddet på et rigtigt godt liv i hjemlige rammer, siger hun.
Og nærværende er hun.
Midt i en sætning må Louise Elbæk Hansen ændre fokus. Olivia er lidt utilfreds og hvad gør dagplejeren så? Hun muntrer Olivia op ved at prikke til ringeklokken og så er pigen glad igen.
Dagplejens Dag
Dagplejens dag er en årlig begivenhed den 2. onsdag i maj.
På dagen holder dagplejere i Danmark udflugter og arrangementer med børnene.
Formålet med dagplejernes dag er at synliggøre dagplejen og det arbejde dagplejerne laver i det daglige.
Olivia, Bertram, Theo og Magnus løftes ud af ladcyklen, som er blevet vasket og pyntet op til fejringen af landets dagplejere, og lynhurtigt tumler de hen til en af brandbilerne.
- Bah-buh siger Theo, der har fået brandmandshjelm på og ser pavestolt ud over at få lov til at sidde i en vaskeægte brandbil.
- Jeg er med til at forme børnene og give dem en god start på livet, siger Louise Elbæk Hansen.
Louise Elbæk Hansen har været dagplejer i 15 år. Hun er glad for at være med til at form børnene, så de får en god start på livet. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Hun hilser på en af sine kolleger, der står ved en barnevogn. Kollegaen er på barsel, men hun kunne alligevel ikke holde sig væk fra Dagplejernes Dag.
Seneste artikler
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Så meget brugte Lolland-ledere udenfor kommunen
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret