Brian Rasmussen fortryder ikke, at han er gået offentligt frem og har fortalt, at hans søn blev tvangsfjernet, Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Brian Rasmussen oplever det som en sejr, at Lolland Kommune er blevet afsløret i omfattende læk af ni familiers fortrolige oplysninger fra smertefulde sager om tvangsfjernelse.
LOLLAND: Brian Rasmussen har med en enkelt undtagelse mødt stor anerkendelse, efter han er stået frem som offer i en sag om et kæmpe læk af fortrolige oplysninger.
- Vi er i færd med at gennemgå vores procedurer og arbejdsgange, og vi har strammet op, hvor det var nødvendigt. For eksempel vil der fremover altid være to medarbejdere - og ikke kun en - der håndterer opgaven, når vi modtager en anmodning om aktindsigt. Det betyder, at fortrolige dokumenter vil blive gennemgået og vurderet to gange, før de bliver sendt afsted, siger Michael Vinter, souschef i Børn, Unge og Familie i Lolland Kommune.
I en pressemeddelelse skriver Lolland Kommune, at de fortrolige oplysninger indeholdende ni lollandske familiers cpr-numre, navne og oplysninger om tvangsfjernelser ved en fejl er sendt til Tønsberg Kommune i Norge.
Brian Rasmussens søns navn og cpr-nummer blev ved en fejl lækket fra Lolland Kommune og sendt til udlandet. PrivatfotoPRIVATFOTO
Sejr
- Lolland Kommune har begået en kæmpe brøler og er blevet afsløret, så det er en sejr i sig selv, siger Brian Rasmussen.
Lolland Kommune har beklaget brøleren og har anmeldt kommunens brud på datasikkerheden til Datatilsynet.
De ni borgere, som de fortrolige oplysninger handler om, har fået direkte besked.
Folketidende følger sagen og afventer forklaring fra Lolland Kommune om, hvordan det kunne ske, at ni familiers fortrolige oplysninger havnede i Norge.
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret